Hvornår skal man søge folkepension? Få svar og skab tryghed i din alderdom.

Hvornår skal man søge folkepension?

Folkepension er en alderspension, som udbetales af den danske stat til alle, der har nået folkepensionsalderen. Men hvornår er det egentlig, at man kan søge folkepension? Og hvad skal der ellers til for at modtage denne form for pension? Dette og meget mere vil blive belyst i denne artikel.

Når man når folkepensionsalderen

Folkepensionsalderen er den alder, hvor man kan begynde at modtage folkepension. Den aldersgrænse varierer afhængig af, hvilket år man er født i. For personer født fra 1954 og fremefter, er folkepensionsalderen 67 år.

Kravene til at modtage folkepension

Der er en række krav, som skal opfyldes, før man kan modtage folkepension. For at modtage folkepension er det vigtigt, at man opfylder følgende krav:

– Man skal have bopæl i Danmark eller tilhøre et andet EU- eller EØS-land
– Man skal have boet i Danmark i mindst 3 år ud af de seneste 5 år inden folkepensionsalderen
– Man må ikke have for høje indkomster eller formuer

Bopælskrav for at modtage folkepension

Det er et krav for at modtage folkepension, at man enten har bopæl i Danmark eller tilhører et EU- eller EØS-land. Hvis man har boet i udlandet i en periode, skal man derfor sikre sig, at man stadig opfylder kravene for at modtage folkepension. Man kan eventuelt henvende sig til en pensionsrådgiver eller til den lokale danske ambassade for at få mere information.

Hvordan beregnes folkepensionen?

Folkepensionen beregnes ud fra en række faktorer såsom, hvor længe man har arbejdet og indbetalt til pension, ens indkomst og andre indtægter, man kan have. Der er også mulighed for, at man kan modtage tillæg til sin folkepension, fx hvis man er gift eller har børn.

Tidspunktet for udbetaling af folkepension

Folkepensionen udbetales den sidste bankdag i måneden. Hvis man er fyldt 67 år, kan man vælge at få udbetalt folkepension fra den første bankdag i måneden i stedet for den sidste bankdag.

Muligheder for at forlænge arbejdsindsatsen

Hvis man ønsker at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen, er det muligt at forlænge sin arbejdsindsats. Man kan fx vælge at gå på efterløn, hvis man opfylder kravene hertil, eller man kan vælge at fortsætte i et fleksjob eller på nedsat tid. Der er forskellige regler og krav, man skal være opmærksom på, når man vil forlænge sin arbejdsindsats, så det kan være en god idé at søge rådgivning på forhånd.

Konsekvenser ved tidlig eller sen tilbagetrækning

Hvis man vælger at trække sig tilbage og går på pension før eller efter folkepensionsalderen, kan det have indflydelse på ens økonomi og den samlede pensionsindkomst. Jo tidligere man trækker sig tilbage, desto mindre vil man modtage i folkepension og andre pensioner, mens det modsatte gør sig gældende, hvis man trækker sig senere tilbage. Det kan derfor være en god idé at søge rådgivning fra en pensionsrådgiver eller lignende, hvis man overvejer at trække sig tilbage på et tidspunkt, der ligger uden for folkepensionsalderen.

Sådan ansøger man om folkepension

For at ansøge om folkepension skal man kontakte Udbetaling Danmark. Det er muligt at ansøge om folkepension op til et år før, man når folkepensionsalderen. Udbetaling Danmark vil således kunne vurdere, om man er berettiget til folkepension og hjælpe med beregningen og udbetalingen af denne.

Hvordan påvirker andre pensioner udbetalingen af folkepension?

Hvis man modtager andre former for pension såsom ATP, arbejdsmarkedspension eller lignende, vil dette have indflydelse på ens udbetaling af folkepension. Disse andre pensioner vil nemlig blive modregnet i udbetalingen af folkepensionen. Det kan derfor være en god idé at få rådgivning fra en pensionsrådgiver, hvis man ønsker at få styr på sin samlede pensionsindkomst og får en bedre idé om, hvordan andre pensioner påvirker modtagelsen af folkepension.

FAQs – Folkepension hvornår, fra efterløn til folkepension, udbetaling danmark folkepension, hvornår kan jeg gå på pension beregner, udbetaling danmark, pension kontakt, beregn folkepension, kan jeg gå på pension som 60-årig, hvad bliver modregnet i folkepensionen, hvornår skal man søge folkepension

– Hvornår kan jeg søge om folkepension?
Man kan søge om folkepension op til et år før, man når folkepensionsalderen, som er 67 år for personer født i 1954 og fremefter.

– Hvilke krav skal man opfylde for at modtage folkepension?
Man skal have bopæl i Danmark eller tilhøre et andet EU- eller EØS-land, man skal have boet i Danmark i mindst 3 år ud af de seneste 5 år inden folkepensionsalderen, og man må ikke have for høje indkomster eller formuer.

– Hvornår kan jeg gå på pension beregner?
Der findes forskellige beregnere på nettet, som kan hjælpe med at udregne, hvornår man kan gå på pension. Det kan være en god idé at bruge en sådan beregner for at få et overblik over ens muligheder.

– Hvordan kan jeg kontakte Udbetaling Danmark?
Man kan kontakte Udbetaling Danmark på deres hjemmeside eller via telefon.

– Kan jeg gå på pension som 60-årig?
Det er muligt at gå på pension som 60-årig, men det vil kræve, at man har opfyldt nogle specifikke krav. Man skal fx have været i beskæftigelse i mange år eller have en særlig aftale med sin arbejdsgiver.

– Hvad bliver modregnet i folkepensionen?
Andre pensioner, som man modtager, vil blive modregnet i udbetalingen af folkepensionen.

– Hvornår skal jeg søge om folkepension?
Det kan være en god idé at søge om folkepension op til et år før, man når folkepensionsalderen. På denne måde kan man sikre sig, at man modtager sin folkepension på det rette tidspunkt.

I denne artikel har vi belyst, hvornår man skal søge folkepension, kravene for at modtage denne form for pension, hvordan folkepensionen beregnes og udbetales samt andre relevante oplysninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan forskellige former for pensioner kan påvirke ens samlede pensionsindkomst samt at søge rådgivning i tilfælde af tvivl eller spørgsmål.

Folkepension er en betydningsfuld økonomisk hjælp til den ældre befolkning i Danmark. Det er et offentligt pensionssystem, der giver alle ret til en grundlæggende alderspension, når de når en bestemt alder. Folkepension kan tildeles, når en person fylder 65 år eller når deres arbejdsevne er nedsat til mindst halvdelen på grund af sygdom eller skade. Det er vigtigt at søge folkepension i god tid for at sikre rettidig udbetaling. Her er en guide til, hvordan man søger om folkepension.

Trin 1: Forbered dokumentation
For at søge om folkepension skal man have følgende dokumenter klar:
• CPR-nummer
• NemID
• Skattemæssige oplysninger, som viser, hvor mange år man har været bosiddende i Danmark
• Dokumentation for eventuelle private pensioner, man har indbetalt til
• Informationen om ens tidligere arbejdsbeskæftigelse

Trin 2: Ansøgning om folkepension
Man kan ansøge om folkepension via borger.dk ved at logge ind med NemID. Alternativt kan man gå til din lokale Borgerservice og ansøge personligt. Hvis man finder det vanskeligt at udfylde ansøgningsformularen, kan man få hjælp fra Borgerservice eller en pensionrådgiver i ens bank. Det er også vigtigt at bemærke, at det er muligt at ansøge om folkepension op til seks måneder før ens 65 år fødselsdag.

Trin 3: Vent på afgørelse
Efter ansøgning vil en medarbejder i Udbetaling Danmark behandle ansøgningen. De vil tage hensyn til ens dokumentation og tidligere arbejdsbeskæftigelse og pensioner, før de træffer afgørelse om ens ansøgning. I nogle tilfælde kan der være behov for yderligere oplysninger eller dokumentation, og derfor kan afgørelsen tage længere tid. Det anbefales dog at kontakte Udbetaling Danmark, hvis en ansøger har spørgsmål eller bekymringer om deres ansøgningsstatus.

Trin 4: Modtag alderspension
Hvis man bliver godkendt til folkepension, vil alderspensionen automatisk blive udbetalt en måned efter ens 65. fødselsdag eller efter den dato, hvor ens arbejdsevne er nedsat til halvdelen. Udbetaling Danmark vil informere ansøgeren om udbetalingen og hjælpe med yderligere spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål om folkepension:
• Hvem har ret til folkepension? – Alle danske statsborgere og udlændinge, der har boet i Danmark i mindst tre år, har ret til at søge folkepension, når de når en bestemt alder eller har nedsat arbejdsevne på grund af sygdom eller skade.
• Hvad hvis man ikke har boet i Danmark i mindst tre år? – Hvis man ikke har boet i Danmark i mindst tre år, kan man måske stadig søge om folkepension, hvis man har arbejdet i Danmark eller tjent penge og betalt skat i Danmark.
• Hvad hvis man har private pensioner? – Hvis man har indbetalt til private pensioner, vil dette blive taget i betragtning ved vurderingen af ens folkepension.
• Hvornår skal man ansøge om folkepension? – Man kan ansøge om folkepension op til seks måneder før ens 65. fødselsdag eller efter den dato, hvor ens arbejdsevne er nedsat til halvdelen. Jo tidligere man ansøger, jo større sandsynlighed er der for en rettidig udbetaling af ens pension.
• Hvordan får man udbetalt folkepension? – Folkepension udbetales automatisk en måned efter ens 65. fødselsdag eller efter den dato, hvor ens arbejdsevne er nedsat til halvdelen.
• Hvordan kan man ændre ens folkepension? – Hvis ens økonomiske situation ændrer sig, kan man søge om en revurdering af ens folkepensionsbeløb. Dette kan gøres ved at kontakte Udbetaling Danmark eller via borger.dk.
• Hvad hvis man bor i udlandet? – Hvis man er en dansk statsborger og bor i udlandet, kan man stadig have ret til folkepension, afhængigt af de enkelte betingelser. Man skal dog kontakte sit lokale danske konsulat for at få mere information om dette.

Generelt set er folkepension en vigtig økonomisk hjælp til den ældre befolkning i Danmark, og det er vigtigt at sikre rettidig ansøgning og udbetaling. Ved at følge disse vejledninger og tage hensyn til de ofte stillede spørgsmål, kan ansøgeren let navigere gennem ansøgningsprocessen og modtage deres efterlængte alderspension.

Folkepension er en integreret del af det danske sociale sikkerhedsnet, som sikrer en grundlæggende indkomst til ældre borgere, som ikke længere er i stand til at arbejde. Folkepension udbetales på månedlig basis og varierer alt efter, hvor meget du har arbejdet og bidraget til den danske velfærdsmodel. I denne artikel vil vi afdække spørgsmålet om, hvor meget man får i folkepension efter skat.

Før vi dykker ned i detaljerne vedrørende folkepension, er det vigtigt at forstå, hvad det præcist står for og hvad der kræves for at modtage det.

Folkepension i Danmark

Folkepension er en offentligt finansieret ordning, der blev introduceret i 1956 for at sikre en grundlæggende indkomst til ældre borgere, som ikke længere er i stand til at arbejde. For at kvalificere dig til folkepension skal du have boet i Danmark i mindst tre år efter din 15. fødselsdag og være fyldt 65 år. Dog kan du ansøge om folkepension allerede fra 5 år før din folkepensionsalder.

Det er også vigtigt at bemærke, at folkepension er en universel ordning, der betyder, at alle danske statsborgere og visse grupper af udlændinge, der opfylder betingelserne, har ret til folkepension.

Folkepensionsprocessen

For at ansøge om folkepension skal du kontakte din kommune eller besøge www.borger.dk for at udfylde en ansøgning online. Oplysningerne i ansøgningen vil blive brugt til at beregne din folkepension, som du vil modtage på månedlig basis.

Din folkepension vil blive beregnet ud fra følgende faktorer:
– Din alder
– Din bopæl
– Din indkomst og formue
– Din civilstatus
– Dine tidligere ansættelsesforhold og bidrag til ordningen

Når din ansøgning er blevet behandlet, vil du modtage et brev fra din kommune, som angiver det beløb, du vil modtage i folkepension hver måned.

I 2021 er den maksimale folkepension før skat 11.869 kroner om måneden, mens den mindste folkepension før skat er 180 kroner om måneden.

Folkepension og beskatning

Når du modtager folkepension, vil en vis procentdel blive beskattet af staten. Den samlede skatteprocent afhænger af dit skattegrundlag, som er summen af din folkepension og andre indtægter.

I 2021 beskattes folkepension fra 85.000 kroner om året med en skatteprocent på 37,1 procent. Hvis din årlige indkomst er mere end 450.000 kroner vil skatteprocenten på din folkepension ændre sig til 43,7 procent. Det er også vigtigt at bemærke, at hvis du er gift eller samlevende, vil din partners indkomst også påvirke din folkepension og skatteprocent.

Som en tommelfingerregel kan man sige, at jo højere en indkomst du har, jo større en procentdel vil blive lagt oveni din folkepension i form af skat.

FAQ

Q: Kan jeg ansøge om folkepension før jeg fylder 65 år?
A: Ja, du kan ansøge om folkepension allerede fra 5 år før din folkepensionsalder.

Q: Hvordan ansøger jeg om folkepension?
A: Du kan ansøge om folkepension ved at kontakte din kommune eller besøge www.borger.dk for at udfylde en ansøgning online.

Q: Hvor meget får man i folkepension i 2021?
A: Den maksimale folkepension før skat er 11.869 kroner om måneden, mens den mindste folkepension før skat er 180 kroner om måneden.

Q: Hvordan beregnes min folkepension?
A: Din folkepension beregnes ud fra din alder, din bopæl, din indkomst og formue, din civilstatus og dine tidligere ansættelsesforhold og bidrag til ordningen.

Q: Hvor meget bliver min folkepension beskattet med?
A: I 2021 beskattes folkepension fra 85.000 kroner om året med en skatteprocent på 37,1 procent. Hvis din årlige indkomst er mere end 450.000 kroner vil skatteprocenten på din folkepension ændre sig til 43,7 procent.

Konklusion

Folkepension er en grundlæggende indkomstordning, der er tilgængelig for alle danske statsborgere og visse grupper af udlændinge, der opfylder betingelserne. Folkepensionsbeløbet varierer afhængigt af forskellige faktorer, herunder indkomst, civilstatus og tidligere ansættelsesforhold. Det er også vigtigt at bemærke, at en vis procentdel af folkepensionen vil blive beskattet af staten.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller bekymringer vedrørende folkepension, kan du altid kontakte din kommune eller besøge www.borger.dk for mere information.

Folkepension Hvornår: Alt hvad du behøver at vide

Folkepension er et offentligt beskyttelsessystem i Danmark, der tilbyder økonomisk støtte til pensionister, der ikke er i stand til at opretholde sig selv. Det er en rettighed, der er opnået efter mange års hårdt arbejde. Men hvornår kan man faktisk modtage folkepension?

Hvornår kan man modtage folkepension?

Ifølge lov om folkepension er det muligt at modtage folkepension, når man har nået alderen på 65 år, eller når man når 60 år som følge af stigende forhøjelse af pensionsalderen. Derudover er det også muligt at få førtidspension, hvis man er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller handicap.

For at kunne modtage folkepension er der visse betingelser, der skal opfyldes. For det første skal man være dansk statsborger eller have boet i Danmark i mindst 10 år. Derudover skal man have boet i landet i mindst tre ud af de seneste seks år.

Det er også muligt at ansøge om folkepension i udlandet, hvis man har boet i Danmark i mindst tre år før sin afgang. I dette tilfælde vil man blive udbetalt en lignende ydelse til folkepension, men i henhold til de regler, der gælder i det pågældende land.

Er folkepension et fast beløb?

Ja, folkepension er et fastsat beløb, der er fastsat af lovgivningen. Pensionsbeløbet afhænger dog af flere faktorer, herunder ægtefællens indkomst og samleverstatus.

​For eksempel vil en førtidspensionist modtage 11.471 kroner om måneden, mens en enlig folkepensionist vil modtage 11.563 kroner om måneden i 2021. Hvis man ønsker at lære mere om det faktiske beløb, kan man besøge den officielle hjemmeside for Socialstyrelsen.

Hvad sker der, hvis man arbejder samtidig med at modtage folkepension?

Hvis man arbejder samtidig med at modtage folkepension, vil ens pension være afhængig af ens indtægt og arbejdstid. Hvis man arbejder maksimalt 15 timer om ugen, vil man stadig modtage fuld folkepension.

Hvis man arbejder mere end 15 timer om ugen, vil ens folkepension blive reduceret, så det afspejler ens indtægt. Dette skyldes, at man kun kan modtage folkepension, hvis ens samlede indtægt er under et vist beløb.

Er det muligt at spare op til folkepensionen?

Ja, det er muligt at spare op til sin folkepension ved at indbetale til en pensionsopsparing. Det er også muligt at oprette en privat pensionsordning for at øge pensionsbeløbet, men der er visse regler, der skal overholdes.

For eksempel er der et skattefradrag for indbetalinger på pensionsordninger, og det er også muligt at overføre pensionsbeløb fra en tidligere ansættelse til en nuværende pensionsordning.

Desuden vil ens pension også afhænge af ens arbejdsindsats og indtjente indkomst i løbet af årene. Det er derfor vigtigt at tage ansvar for sin egen pension og overveje, hvordan man kan øge sin pension fra en tidlig alder.

Kan man modtage folkepension på grund af sygdom?

Hvis man er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller handicap, kan man ansøge om førtidspension. Førtidspension er en ydelse, der tilbydes til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af alvorlig sygdom eller nedsat funktionsevne.

For at modtage førtidspension skal man have en lægelig vurdering, der viser, at man er ude af stand til at arbejde og har en varig og alvorlig nedsat funktionsevne. Man kan også ansøge om førtidspension online eller læse mere om det på den offentlige portal.

Er der særlige regler for folkepension i forhold til samboende og gift?

Ja, der er forskellige regler for folkepension, alt efter om man er gift eller samboende. Hvis man er gift, vil ens ægtefælles indkomst blive taget i betragtning, når det kommer til beregning af pensionens størrelse.

Hvis man er samboende, vil ens samleverstatus og indkomst også have indflydelse på ens pension. Hvis man er samboende og har børn under 18 år, vil man modtage en højere pensionsydelse.

Hvad er grundbeløbet?

Grundbeløbet er det beløb, der er fastsat som den minimumsydelse, der skal udbetales til folkepensionister. Grundbeløbet er fastsat som en fast årlig sum, og det er ikke underlagt lønindeksregulering, som er tilfældet med den faktiske folkepensionsydelse.

Grundbeløbet er den samme for alle folkepensionister, uanset hvilken type pension man modtager. I 2021 er grundbeløbet for enlige 73.040 kroner årligt og for gifte 59.138 kroner årligt.

Er folkepensionen skattepligtig?

Ja, folkepensionen er skattepligtig og bliver opført som personlig indkomst i selvangivelsen. Hvis man modtager andre ydelser, såsom folkepensionstillæg, vil disse også blive opført som skattepligtige ydelser.

Det er vigtigt at huske at tage højde for dette, når man planlægger sin egen økonomi og pension. Derudover kan det også være en god idé at kontakte skattemyndighederne for rådgivning omkring ens skattebelastning.

Konklusion

Folkepension er en vigtig rettighed i Danmark og giver økonomisk støtte til pensionister, der ikke længere er i stand til at arbejde. Det er en ydelse, der er betinget af visse krav, og som afhænger af ens samlede indtægt og arbejdstid.

Derudover er det også muligt at spare op til sin pensionsordning gennem forskellige pensionsopsparingsordninger og privat opsparing. Hvis man er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller handicap, kan man også ansøge om førtidspension.

Det er vigtigt at tage ansvar for sin egen pension, og sørge for at planlægge sin økonomi omhyggeligt for at sikre det bedst mulige pensionsbeløb.

FAQ

Q: Hvornår kan man modtage folkepension?

A: Man kan modtage folkepension, når man har nået alderen på 65 år, eller når man når 60 år som følge af en stigende pensionsalder.

Q: Er folkepensionen skattepligtig?

A: Ja, folkepensionen er skattepligtig og bliver opført som personlig indkomst i selvangivelsen.

Q: Er det muligt at modtage folkepension på grund af sygdom?

A: Ja, hvis man er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller handicap, kan man ansøge om førtidspension.

Q: Hvad sker der, hvis man arbejder samtidig med at modtage folkepension?

A: Hvis man arbejder mere end 15 timer om ugen, vil ens pensionsbeløb blive reduceret, så det afspejler ens indtægt.

Q: Hvad er grundbeløbet?

A: Grundbeløbet er det beløb, der er fastsat som minimumsydelsen til folkepensionister, og det er ikke underlagt lønindeksregulering.

Q: Kan man spare op til folkepensionen?

A: Ja, det er muligt at spare op til sin folkepension gennem forskellige pensionsopsparingsordninger og privat opsparing.

Fra efterløn til folkepension: En guide til at forstå pensionssystemet i Danmark

Pensionssystemet i Danmark kan være komplekst og forvirrende for mange. Fra forskellige typer pensioner til forskellige pensionsalder, kan det være svært at navigere i systemet. Her vil vi fokusere på overgangen fra efterløn til folkepension, da dette ofte kan være en kilde til forvirring og usikkerhed for mange danskere.

Hvad er efterløn?

Efterløn er en frivillig pensionsordning, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdet tidligere end den almindelige pensionsalder. Du skal have arbejdet i mindst 30 år i Danmark for at være berettiget til efterløn. Du kan ansøge om efterløn i perioden fra 3 år før din almindelige pensionsalder til og med måneden før, du når denne alder.

Efterløn kan udbetales i op til 5 år. Under efterlønsperioden er du forpligtet til at søge job og tage de jobtilbud, som du er i stand til at udføre. Der er også krav om at indbetale til ATP-pensionen under efterlønsperioden.

Hvornår skal jeg gå på efterløn?

Beslutningen om at gå på efterløn er personlig og afhænger af dine individuelle omstændigheder og præferencer. Det kan være en god idé at planlægge og overveje dette i god tid, inden du beslutter dig for at gå på efterløn, da overgangen til folkepension kan involvere forskellige regler.

Hvad er folkepension?

Folkepension er en offentlig ydelse til alle borgere, der opfylder visse krav til alder, bopæl og indkomst. For at være berettiget til folkepension skal du være fyldt 67 år. Hvis du modtager efterløn, kan du ikke også modtage folkepension på samme tid.

Hvordan påvirker efterløn min folkepension?

Så snart du når den almindelige pensionsalder, ophører din efterlønsperiode og du kan ansøge om folkepension. Hvis du har modtaget efterløn i de forudgående år, vil dette dog have en indvirkning på din folkepension.

Efterløn påvirker din folkepension på flere måder:

1. Livslangt efterlønsfradrag: Hvis du har modtaget efterløn, vil du have et livslangt fradrag i din folkepension. Dette fradrag svarer til det beløb, du har modtaget i efterløn. Fradraget ændres ikke med inflation og betyder, at du vil modtage mindre i folkepension, end hvis du ikke havde modtaget efterløn.

2. Efterlønsopsparing: Hvis du har indbetalt til en efterlønsopsparing, vil dette beløb blive modregnet i din folkepension, når du går på pension.

3. ATP-indbetalinger: Hvis du har modtaget efterløn og har indbetalt til ATP-pensionen, vil dette beløb også blive modregnet i din folkepension.

Hvad kan jeg gøre for at reducere effekten af efterløn på min folkepension?

Der er nogle trin, du kan tage for at reducere effekten af efterløn på din folkepension. Disse inkluderer:

1. Tjek indbetalingerne til din efterlønsopsparing: Hvis det er muligt, kan du overveje at sænke beløbet, du indbetaler til din efterlønsopsparing, inden du går på efterløn. Dette vil reducere den mængde, der vil blive modregnet i din folkepension.

2. Overvej at udskyde din efterløn: Hvis du er sund og stadig ønsker at arbejde, kan du overveje at udskyde din efterløn. Dette vil betyde, at du modtager efterløn i færre år, og dermed vil modregningen i din folkepension være mindre.

3. Overvej at arbejde deltid i stedet for at gå på efterløn: Hvis du ikke ønsker at arbejde på fuld tid, kan du overveje at arbejde på deltid i stedet for at gå på efterløn. Dette vil give dig en fortsat indkomst og begrænse den mængde, der vil blive modregnet i din folkepension.

FAQs:

Q: Kan jeg modtage efterløn og folkepension på samme tid?
A: Nej, det er ikke muligt.

Q: Hvornår kan jeg ansøge om folkepension efter efterløn?
A: Du kan ansøge om folkepension, når din efterlønsperiode er afsluttet, og du når din almindelige pensionsalder.

Q: Hvornår skal jeg tage stilling til, om jeg skal på efterløn eller arbejde videre?
A: Det er en individuel beslutning, men det kan være en god idé at planlægge og overveje dette i god tid, inden du beslutter dig for at gå på efterløn.

Q: Hvilke trin kan jeg tage for at reducere effekten af efterløn på min folkepension?
A: Du kan overveje at sænke beløbet, du indbetaler til din efterlønsopsparing, udskyde din efterløn eller arbejde på deltid i stedet for at gå på efterløn.

I alt kan overgangen fra efterløn til folkepension være en kompleks proces, men ved at planlægge og forstå reglerne og begrænsningerne, kan du tage de rigtige beslutninger for din pensionsplanlægning.