Hvornår fik vi demokrati i Danmark? Find ud af det her!

Hvornår fik vi demokrati i Danmark?

Danmark har en lang historie med politisk system og praksis. Før Demokratiet i Danmark blev indført i 1849, var Danmark regeret af enevældige konger og dronninger, hvor magten var koncentreret hos kongen og hans embedsmænd. Demokratiet i Danmark betegner en tid, hvor folket har del i beslutningstagen ved at udøve sin ret til at stemme, og hvor magten er overdraget til folket.

Danmarks tidlige politiske system

Danmarks politiske system har udviklet sig over tid. Det danske monarki blev grundlagt i 935 af Harald Blåtand, som herskede over det meste af Skandinavien. Siden da har Danmark været styret af enevældige konger og dronninger. I tiden frem til indførelsen af demokratiet i Danmark, var magten i samfundet tiltroet kongen og hans tjenestemænd. Kongen havde uindskrænket magt, og det var kun gennem kongens nåde at samfundets øvrige medlemmer havde indflydelse på politikken.

1849: Demokratiet bliver indført i Danmark

Indførelsen af demokratiet i Danmark fandt sted i 1849, hvor Danmark var præget af politisk uro og den dansk-tyske krig. Den 28. maj underskrev Frederik 7. landets første grundlov, som indførte demokratiet i Danmark. Denne begivenhed markerede en vigtig sejr for den danske befolkning, som nu havde fået magten tilbage fra kongen og hans tjenestemænd.

Indførelsen af Grundloven i Danmark

Grundloven fra 1849 var den første grundlov i Danmark og den fastlagde de politiske og samfundsmæssige rammer for landet. Grundloven indførte et repræsentativt demokrati med folkestyre og et parlamentarisk system, hvor folket og dets folkevalgte repræsentanter havde magten.

Baggrund og årsager til indførelsen af demokrati i Danmark

Indførelsen af demokrati i Danmark var en lang og kompliceret proces, der krævede en række politiske og kulturelle ændringer. I midten og slutningen af det 19. århundrede var Danmark præget af stor politisk uro og ustabilitet. Landet lå i grænselandet mellem Tyskland og Skandinavien og var genstand for markante politiske og økonomiske påvirkninger fra begge sider.

Stemmeretten og dens betydning for demokratiet i Danmark

Efter indførelsen af demokrati i Danmark, blev stemmeretten udvidet til flere og flere grupper i samfundet. I 1915 fik kvinderne ret til at stemme og opstille til Folketinget, og i 1948 blev valgretsalderen sænket til 21 år. I nutidens Danmark har alle borgere mellem 18 og 70 år ret til at stemme ved parlamentsvalg.

Hvem kunne stemme i Danmark efter indførelsen af demokrati?

Efter indførelsen af demokrati i Danmark, havde alle mænd over 30 år og med fast bopæl i landet, ret til at stemme. Det var først i 1915 at også kvinderne fik stemmeret og i 1953 var det alle med fast bopæl i landet over 25 år, som kunne stemme.

Rettigheder og friheder i forbindelse med demokratiet i Danmark

Demokratiet i Danmark har medført en række rettigheder og friheder for borgerne i landet. Danmark er i dag et af verdens mest tolerante samfund, hvor ytringsfrihed og ligestilling er grundpillerne i samfundet.

Udviklingen af demokratiet i Danmark efter 1849

Demokratiet i Danmark har udviklet sig siden dets indførelse i 1849. Stemmeretten blev udvidet i starten af det 20. århundrede, og i dag har alle borgere mellem 18 og 70 år ret til at stemme ved parlamentsvalg. Ligestilling og borgerrettigheder er også blevet mere fremtrædende i løbet af det 20. århundrede.

Kampen for ligestilling i det danske demokrati

Kampen for ligestilling i Danmark har været lang og sej. Kvinderne fik stemmeret i 1915, men det skulle tage mange år, før de blev ligebehandlet med mændene på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Også homoseksuelles rettigheder, diskrimination på grundlag af race eller religion og en række andre spørgsmål har været centrale i kampen for ligestilling i det danske demokrati.

Demokratiet i Danmark i dag og fremtidige udsigter

I dag er Danmark et af verdens mest demokratiske lande med høje friheds- og rettighedsniveauer, og borgerne nyder en bred vifte af frihedsrettigheder. Som mange andre lande står Danmark imidlertid over for nye udfordringer i det 21. århundrede, og mange spørgsmål omkring teknologi, klimaforandringer og økonomisk ulighed vil sandsynligvis stille nye krav til fremtidens demokrati.

Demokrati i Danmark tidslinje

– 935 – Harald Blåtand grundlægger det danske monarki
– 1849 – Indførelsen af demokratiet i Danmark og underskrivelse af Grundloven
– 1915 – Kvinderne får stemmeret i Danmark
– 1948 – Valgretsalderen sænkes til 21 år
– 1953 – Alle med fast bopæl i landet over 25 år kan stemme

Demokrati i Danmark i dag

Danmark er et af verdens mest demokratiske lande og er kendt for høje friheds- og rettighedsniveauer.

Demokratiets historie i Danmark

Danmarks politiske historie strækker sig mere end 1000 år tilbage til det første danske monarki, som blev grundlagt i 935.

Hvordan opstod demokrati i Danmark?

Demokratiet i Danmark opstod som en reaktion på en række politiske og samfundsmæssige ændringer i midten og slutningen af det 19. århundrede.

1849 Danmark

Den 28. maj underskrev Frederik 7. landets første grundlov, som indførte demokratiet i Danmark.

Grundloven 1849

Grundloven fra 1849 var den første grundlov i Danmark og den fastlagde de politiske og samfundsmæssige rammer for landet.

Hvilket demokrati har vi i Danmark?

Danmark er et repræsentativt demokrati med folkestyre og et parlamentarisk system, hvor folket og dets folkevalgte repræsentanter har magten.

Hvem opfandt demokrati?

Demokratiet er en politisk opfindelse, som stammer fra antikken i Grækenland og Romerriget.

Konklusion

Demokratiet i Danmark har udviklet sig over tid og er blevet til et af verdens mest demokratiske lande. Den første grundlov blev indført i 1849, og siden da har stemmeretten udviklet sig til at inkludere alle borgere mellem 18 og 70 år. Danmark er kendt for høje friheds- og rettighedsniveauer, og selv om der stadig er udfordringer, vil landet forblive et stærkt demokrati i fremtiden.

Hvornår begyndte man at stemme?

Stemmeret er en af de mest grundlæggende rettigheder i et demokratisk samfund. Men hvornår begyndte man egentlig at stemme? Og hvem har haft stemmeret gennem tiden? I denne artikel vil vi udforske historien bag stemmeret og dens udvikling gennem århundrederne.

Historien om stemmeret

Stemmeret kan spores tilbage til antikken, hvor nogle bystater gav borgerne ret til at deltage i politiske beslutninger via folkeforsamlinger. I Europa var det dog først i middelalderen, at det begyndte at indføre systemer, hvor borgere kunne stemme ved forskellige valg.

I Storbritannien var det først i 1832, at man begyndte at reformere valgsystemet og give flere borgere stemmeret. Før dette kunne kun mænd over en vis alder og med et bestemt ejendomskrav stemme. Efter reformen blev stemmeretten udvidet til ca. 1 million borgere, men stadig på baggrund af ejendom.

Det var først i 1918, at alle britiske mænd over 21 år og kvinder over 30 år fik stemmeret. I 1928 blev kvinders stemmeret ligestillet med mænds, således at alle borgere over 21 år kunne stemme.

I USA var det også en gradvis proces at indføre stemmeret. Først i 1790’erne blev der indført valgsystemer i de enkelte stater, men det var stadig kun hvide mænd med ejendom, der kunne stemme. Gennem årene blev stemmeretten dog udvidet til at omfatte sorte mænd, kvinder og andre minoriteter, og i dag har stort set alle amerikanske borgere over 18 år ret til at stemme.

I Danmark er stemmeretshistorien også interessant og har udviklet sig betydeligt gennem tiden.

Stemmeretten i Danmark

I Danmark var det først i 1849, efter indførelsen af Grundloven, at man indførte stemmerettens nuværende form. I starten var stemmeretten dog stadig kun forbeholdt mænd over 30 år og med en bestemt formue. Kvinder var udelukket fra at stemme, indtil de fik begrænset stemmeret i 1908, og først i 1915 fik alle kvinder fuld stemmeret på lige fod med mænd.

De senere år er stemmeretten i Danmark blevet udvidet yderligere til at omfatte 18-årige og andre grupper, der tidligere var udelukket på grund af fx dom eller for svære sprogkrav.

I dag har alle danske borgere over 18 år stemmeret ved både folketingsvalg, kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet. Forskellen er, at man kun kan stemme til kommunalvalg i den kommune, man er tilmeldt, mens man kan stemme til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg uanset hvor i landet man bor.

Stemmeret i resten af verden

I dag er stemmeret en rettighed, der er anerkendt i stort set alle verdens demokratiske lande. De specifikke regler for stemmeret varierer dog fra sted til sted og er ofte afhængige af alder, folketælling, statsborgerskab og andre faktorer.

I et land som Saudi-Arabien har kvinder stadig ikke stemmeret, mens lande som Norge og Sverige allerede har haft kvindelige statsministre. I nogle lande er der også begrænsninger på stemmeretten for fx fængslede eller personer, der er uden deres hjemland i længere tid.

Historien og udviklingen af stemmeretten er en stadig proces, og der kan forventes flere udvidelser og reformer i fremtiden.

Ofte stillede spørgsmål om stemmeret

Hvem har stemmeret i Danmark?

Alle danske borgere over 18 år har stemmeret ved folketingsvalg, kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet.

Hvordan fungerer stemmeretten i USA?

Stemmeretten i USA varierer fra stat til stat, men i de fleste stater har alle amerikanske borgere over 18 år ret til at stemme.

Hvornår fik kvinder stemmeret i Danmark?

Kvinder fik begrænset stemmeret i 1908 og fuld stemmeret i 1915.

Er stemmeret en international rettighed?

Stemmeret er en rettighed, der er anerkendt i stort set alle verdens demokratiske lande.

Er der begrænsninger på stemmeretten i Danmark?

Ja, man kan kun stemme til kommunalvalg i den kommune, man er tilmeldt, mens man kan stemme til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg uanset hvor i landet man bor. Derudover kan begrænsninger som fx dom eller for svære sprogkrav også udelukke nogle borgere fra at stemme.

Danmark er et lille land med en stor befolkningsgruppe. Det er således en demokratisk nation, hvor frie og fair valg er grundlaget for dens politiske system. Hvad for et demokrati har vi i Danmark? Det er spørgsmålet, som vi vil forsøge at besvare i dette indlæg.

Danmarks politiske system er baseret på parlamentarisme, hvor det lovgivende organ er Folketinget. Folketinget består af 179 medlemmer, som vælges ved et proportionalvalg hvert fjerde år. Partierne med flest stemmer får plads i Folketinget. Danmark har således et flerpartisystem, hvor flere partier konkurrerer om magten og regeringsdannelsen.

Danmark er også en konstitutionel monarki, hvor magten er delt mellem statsoverhovedet og regeringen. Staten overhoved er Dronningen, mens regeringen er ansvarlig over for Folketinget. Regeringen består af ministre, som udnævnes af statsoverhovedet på anbefaling af statsministeren.

Danmark har tre niveauer af regeringskompetence: national, regional og lokal. På det nationale niveau fastlægger Folketinget lovgivning og bestemmer regeringens politik. På det regionale niveau er der en række regionale råd, som er ansvarlige for sundhedsvæsen, miljø og transport. På det lokale niveau er der kommuner og regionskommuner, som er ansvarlige for forskellige opgaver, såsom social- og sundhedsvæsen, skoler og kultur.

Den danske regering er ansvarlig over for Folketinget og adresserer folket hver uge om dens aktiviteter og planer i form af spørgetime. Her har medlemmerne af Folketinget mulighed for at stille spørgsmål til ministrene og udfordre ministeriets politik og beslutninger.

I Danmark har hver borger stemmeret fra 18 årsalderen. Stemmeretten er obligatorisk i Danmark, hvilket betyder, at borgerne er forpligtet til at stemme. Danmark er også kendt for sin høje valgdeltagelse, hvor flere end 85% af vælgere deltager i valgene.

Hvordan fungerer demokratiet i praksis?

Danmarks demokratiske system er et repræsentativt demokrati. Borgerne stemmer på partier og repræsentanter, som de mener vil repræsentere dem bedst i Folketinget. I Folketinget bliver politikere valgt som repræsentanter og forventes at agere på vegne af deres vælgere. Folketinget er ansvarligt for at udarbejde og vedtage lovgivninger, som er til gavn for samfundet.

En af de største udfordringer for det danske demokrati er at sikre lige repræsentation for alle borgere. Selvom Danmark har en høj valgdeltagelse og et proportionalt valgsystem, er det stadig udfordrende at opnå lige repræsentation for minoritetsgrupper, især på det politiske niveau.

Folketinget har i de senere år taget skridt til at sikre mere lige repræsentation for minoritetsgrupper i politik. Eksempelvis er det blevet vedtaget, at der skal opstilles flere kandidater med ikke-dansk baggrund på valglisten. Der er også blevet oprettet særlige kvoter, som sikrer en vis grad af lige repræsentation af kvinder og minoritetsgrupper i bestyrelser og ledelsespositioner.

Alt i alt har Danmark et godt fungerende demokrati, der er kendt for sin stabilitet, åbenhed og frihed. Det er vigtigt at fortsætte med at bevare og udvikle det demokratiske system, så det kan fortsætte med at tjene bedst muligt på alle borgere i Danmark.

FAQs

1. Er det obligatorisk at stemme i Danmark?

Ja, det er obligatorisk for alle borgere med dansk statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg, regionsrådsvalg og kommunalvalg.

2. Hvem er ansvarlig for at fastlægge lovgivning i Danmark?

Folketinget er ansvarligt for at fastlægge lovgivning i Danmark.

3. Hvordan fungerer regeringsdannelsen i Danmark?

Efter valget dannes en regering af det parti eller den koalition, som har flest pladser i Folketinget.

4. Hvem kan stemme i Danmark?

Alle borgere med dansk statsborgerskab, der fylder 18 år, kan stemme i Danmark.

5. Hvilken form for valgsystem bruger Danmark?

Danmark bruger et proportionalt valgsystem, hvor antallet af pladser i Folketinget afspejler den procentvise andel af stemmer, et parti modtager.

Demokrati i Danmark: En Tidslinje

Danmark har en lang og stolt tradition for demokrati. Fra indførelsen af ​​Grunloven i 1849, til nutidens moderne samfund, har landet udviklet sig til at være en demokratisk stat, hvor borgerne har adgang til et væld af friheder og rettigheder. I denne artikel vil vi se nærmere på udviklingen af ​​demokratiet i Danmark gennem en tidslinje.

1849: Indførelsen af Grundloven

Den 5. juni 1849 blev Danmarks første grundlov underskrevet. Denne lov lagde fundamentet for det danske demokrati og fastslog, at magten lå hos folket. I henhold til grundloven havde alle borgere ret til at deltage i valg til Folketinget og Landstinget, som var de to kamre i rigsdagen på det tidspunkt.

1863: Indvendig ministerreform

Reformen medførte oprettelsen af ​​en indenrigsministerpost og introducerede en decentraliseret struktur for regeringsadministrationen. Reformen blev opfattet som et vigtigt skridt i retning af en mere moderne regering, der var i stand til at tage sig af borgerne og skabe en mere effektiv og ansvarlig offentlig administration.

1891: Valglovsreform

Denne reform tillod alle voksne mænd, der ejede en vis mængde jord eller fast ejendom, at stemme ved valg. Tidligere havde valgretten været forbeholdt den øverste del af samfundet, og det var kun en lille procentdel af befolkningen, der havde adgang til at deltage i valg.

1915: Kvinder opnår valgret

Danmark var ét af de første lande i verden, der tillod kvinder at stemme ved valg. I 1915 blev valgloven ændret, så kvinder over 25 år fik stemmeret. Det danske samfund tog et stort skridt mod ligestilling mellem kønnene med denne beslutning.

1953: Videreførelse af demokratiet

Efter 2. Verdenskrig var Danmark en del af en enorm politisk, økonomisk og social omvæltning. Men da der var en udstrakt lyst til at videreføre demokratiet, blev reformen af ​​statsadministrationen og valgsystemet gennemført på en måde, der styrkede den danske demokratiske model.

1970’erne: Fra socialdemokrati til bredere politisk diversitet

I 1973 blev Socialdemokratiet efter 40 år smidt ud af regeringen, og Danmark fik et flertal, der for første gang bestod af center- og højreorienterede partier. Dette markerede en skift i politisk magt og udløste nye debatter og beslutninger om rettigheder og friheder i Danmark.

1989: Faldet af Murens Fald

Da Berlinmuren faldt i 1989, var dette en stor begivenhed, der ledte frem til den stadig tættere integration af Europa. Samtidig afspejlede hændelsen også vigtigheden af demokratiske principper som grundsten for samfundet. Dette bidrog til at styrke de demokratiske værdier og instituitioner i Danmark.

1993: Brøndby Cup

Diverse sportarrangementer, som Brøndby Cup i 1993, hjalp med at åbne Danmark for kulturel diversitet og tolerance. Idéen om at arbejde sammen, selvom man har forskellige kulturer, nationaliteter og baggrunde, er en grundlæggende del af den danske idé om demokrati.

2001: De økonomiske reformer

Økonomien har en væsentlig betydning for det danske samfund, og reformer på dette område kan ofte have store konsekvenser for borgere i landet. I 2001 blev der gennemført store økonomiske reformer, inklusive fokus på skattelettelser, som hjalp med at styrke og forbedre det danske samfunds økonomiske situation.

2015: Den flygtningekrise, der påvirkede hele Europa

2015 var et vigtigt år for Danmark og Europa på grund af den flygtningekrise, der rasede. Danmark åbnede sine grænser for at tage imod flygtninge og migranter, hvilket hjalp med at styrke en grundlæggende demokratisk værdi om at hjælpe mennesker, der er i nød.

2020: COVID-19 pandemien

I 2020 blev samfundet ramt af den globale pandemi COVID-19. Danmark var hurtigt ude med omfattende nedlukninger og restriktioner på sociale og økonomiske aktiviteter, hvilket helbredte samfundet, beskyttede sygdomsbærende og styrkede regeringsvirkemidler til at tage vare på borgerne i vanskelige situationer.

FAQs

Hvordan er demokratiet i Danmark forskelligt fra andre lande?

I Danmark er demokratiet bygget på principper om samarbejde og bred repræsentation. Borgerne har adgang til gratis sundhedspleje, uddannelse, støtteordninger og andre væsentlige tjenester, og demokratiet tjener som en måde at sikre, at disse ressourcer fordeles på en retfærdig og lighedsmæssig måde.

Hvordan vælger Danmark sine ledere?

Danmark har et flerpartisystem, hvor partier danner koalitioner og danner regeringen. Borgerne stemmer på disse partier ved valg, og individuelle kandidater kan også stå til valg. Dette system giver borgerne mulighed for at vælge deres repræsentanter, samtidig med at de skaber en bredere repræsentation af synspunkter og ideologier inden for politik.

Hvordan bidrager demokratiet i Danmark til samfundets stabilitet og sammenhængskraft?

Demokratiet i Danmark er bygget på principper om solidaritet og samling. Selvom der kan være politiske og ideologiske forskelle, arbejder de forskellige partier og politikere sammen for at skabe en stærkere og mere modstandsdygtig nation. Dette giver borgerne en følelse af sikkerhed og stabilitet og er grundlæggende for at opretholde en succesrig og velstående samfund.

Demokrati i Danmark i dag – en dybdegående analyse

Danmark er kendt som et demokratisk land med et højt niveau af politisk frihed og borgerrettigheder. Men hvordan fungerer landets demokrati i dag? I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan demokratiet fungerer i Danmark i dag og se nærmere på nogle af de udfordringer, som landet står over for i den moderne tidsalder.

Demokratiets grundprincipper i Danmark

Demokratiet er en central del af Danmarks samfund og politiske struktur, og det fungerer på flere forskellige niveauer. Danmark bruger repræsentativt demokrati, som betyder, at borgerne vælger repræsentanter til at træffe beslutninger på deres vegne. Repræsentanterne er valgt gennem frie og retfærdige valg, der afholdes regelmæssigt.

Danmark har en tredeling af magten, hvor magten er fordelt mellem de lovgivende, udøvende og juridiske instanser. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget, som består af 179 medlemmer valgt for en fireårig periode. Staten har en udøvende magt, som ligger hos regeringen, der er ledet af en statsminister. Domstolene har den juridiske magt, og de er uafhængige af både den lovgivende og den udøvende magt.

Danmark har også et system med politiske partier, der er afgørende for at opretholde og drive demokratiet i landet. Partierne skaber politisk debat og giver borgerne mulighed for at vælge de politiske repræsentanter, de mener bedst vil repræsentere dem.

Demokratiets udfordringer i Danmark i dag

Selvom Danmark har et velfungerende og relativt stabilt demokrati, er der stadig udfordringer, som landet står over for i den moderne tidsalder. Her er nogle af de største udfordringer, som Danmark står over for i dag.

Lav valgdeltagelse: Danmark har en af de laveste valgdeltagelser i Europa, kun omkring 85% af de stemmeberettigede stemmer ved parlamentsvalgene. Dette kan skyldes, at mange vælgere ikke føler sig tiltrukket af politik og ikke ser deres stemme som værdifuld, hvilket kan føre til et svækket demokrati og mindre repræsentative valgresultater.

Polarisering: Polarisering er et voksende problem i Danmark, og det kan føre til øget politisk splittelse og mindre samarbejde på tværs af partierne. Polarisering kan blive mere intens og negativ i en tid, hvor politisk debat på de sociale medier i stigende grad er voksende. Det kan føre til, at mange borgere kun lytter til synspunkter, der er i overensstemmelse med deres egne synspunkter, og at modstandere bliver sat i dårlig lys. Alt dette kan føre til en mere polariseret og splittet politisk kultur.

Fake news: Med fremkomsten af den digitale tidsalder er spredning af falske nyheder et vigtigt emne i Danmark og andre demokratier. Falske nyheder kan have en stor indvirkning på valg og den politiske proces og kan føre til grove fejlinformationer. Desværre kan den nye digitale verden gøre det vanskeligere at afgøre, hvad der er sandt eller falsk.

Racistisk diskurs: Danmark har haft sin del af xenofobisk og racistisk diskurs i de seneste år og kritikere frygter en stigende racistisk holdning i landet. Dette kan føre til en polariseret kultur og et svækket demokrati.

FAQ

1. Hvordan prioriterer Danmark menneskerettigheder og frihedsrettigheder?

Danmark har en lang historie for at værne om menneskerettigheder og frihedsrettigheder, og landet har nogle af de højeste standarder for disse rettigheder i verden. Danmark har underskrevet alle de internationale konventioner om menneskerettigheder, og disse er inkorporeret i den danske grundlov. Grunden til at Danmark prioriterer menneskerettigheder og frihedsrettigheder skyldes, at Danmark mener, at disse rettigheder er nødvendige for at opretholde et velfungerende demokrati.

2. Hvilken rolle spiller politiske partier i demokratiet i Danmark?

Politiske partier er afgørende for at opretholde og drive demokratiet i Danmark, da det er ved hjælp af politiske partier, at folk kan udtrykke deres politiske synspunkter og vælge de politiske repræsentanter, der bedst vil repræsentere dem. Partierne skaber politisk debat og udarbejder politiske programmer, hvilket er nødvendigt for at sikre et retfærdigt og repræsentativt demokrati.

3. Hvordan bekæmper Danmark falske nyheder?

Danmark har indført en række foranstaltninger til at bekæmpe falske nyheder i landet. Det inkluderer en række initiativer af Regeringen og organisationer til at uddanne folk om, hvordan man kan identificere falske nyheder og lærer, at det er vigtigt at sikre, at man ikke spreder falske nyheder videre. Desuden arbejder medierne i Danmark hårdt sammen med regeringen for at sikre, at deres nyhedsoplysninger er korrekte og ikke undlader at kritisk vurdere deres egne mediedækninger.

Konklusion

Danmark har et stærkt demokratisk system, der fungerer på flere forskellige niveauer, og som tager hensyn til forskellige typer af politisk repræsentation og debat. På trods af de udfordringer, som landet står over for med hensyn til lav valgdeltagelse, polarisering, falske nyheder og racistisk diskurs, arbejdes der hårdt for at tage fat på disse problemer. Uanset hvilke udfordringer, Danmark står over for, så vil landet sandsynligvis altid føre an i de internationale debatter om retsstaten, integritet og den grundlæggende frihed, som menneskerettigheder og ytringsfrihed supplerer.