Hvornår er man pensionist? Find ud af, hvad det kræver at trække stikket og nyd livet fuldt ud!

Hvornår er man pensionist?

Når man er klar til at træde tilbage fra arbejdsmarkedet og nyde en velfortjent alderdom, er det vigtigt at vide, hvornår man er berettiget til at modtage pension. Der er forskellige alderskrav og regler for forskellige former for pension i Danmark. I denne artikel vil vi uddybe, hvad der kræves for at blive betragtet som pensionist og hvor man kan finde relevant information.

Definition af pensionist:

En pensionist er en person, der har trukket sig tilbage fra arbejdet, typisk på grund af alder, og modtager regelmæssige betalinger fra det offentlige eller en privat pensionsordning.

Aldersgrænsen for at blive pensionist:

Der er ingen fastsat aldersgrænse for at blive pensionist. Pensumalderen afhænger af typen af pension og antallet af år, man har arbejdet. De forskellige pensionsordninger har forskellige krav, og den almindelige pensionsalder er under konstant revision.

Beregning af pensionistalderen:

Pensionsalderen beregnes på en række forskellige faktorer. Generelt skal man have arbejdet i mindst 25 år for at kunne modtage en fuld pension. Pensionsalderen afhænger også af ens fødselsår og arbejdserfaring.

Hvad er folkepensionsalderen?

Folkepension er den mest almindelige form for pension i Danmark og er finansieret af staten. Aldersgrænsen for at modtage folkepension kaldes folkepensionsalderen, og den er på vej op, da der bliver flere gamle mennesker og en stigende levetid.

Folkepensionsalderen fastsættes årligt og tilpasses efter den forventede levetid og erhvervslivets udvikling. For øjeblikket er folkepensionsalderen 67 år for alle født efter 31. december 1953. Hvis man er født inden denne dato, vil folkepensionsalderen stige gradvist inden man opnår pensionsalderen.

Efterløn – en anden form for pension:

Efterløn er en anden form for pension, der er finansieret af staten. Efterløn kan træde i kraft, når en person fratræder sin stilling, og kan udbetales i op til fem år. Efterlønsreglerne er også under konstant revision, og de aktuelle krav til efterløn kan findes online.

Andre vigtige faktorer for at blive pensionist:

Hvornår skal man søge folkepension?

Man kan tidligst søge folkepension tre måneder før, man opnår folkepensionsalderen.

Hvornår kan jeg gå på pension beregner?

Hvis man ønsker at beregne sin pensionsalder, kan man bruge en pensionsalder-beregner. De fleste pensionskontorer og nogle fagforeninger tilbyder denne service.

Hvornår kan man gå på efterløn?

Kravene for at kunne modtage efterløn varierer i løbet af året og fra år til år. Det er derfor vigtigt at holde sig ajour med de nyeste modifikationer og regler, og søge råd fra en kvalificeret pensionsrådgiver.

Folkepension hvornår?

Den aktuelle folkepensionsalder kan findes online på Borger.dk. For øjeblikket er den 67 år for alle født efter 31. december 1953.

Folkepensionsalder født 1957?

Folkepensionsalderen for født i 1957 er 67 år.

Fra efterløn til folkepension:

Fra at man modtager efterløn til at modtage folkepension kan der gå op til fem år, afhængigt af ens fødselsår og den førende pensionsordning. Det er vigtigt at overveje forskellige indtægter og udgifter, der kan forekomme i løbet af denne periode.

Hvornår kan man gå på pension?

Pensioneringstiden varierer, afhængigt af økonomi og personlige ønsker. Det er vigtigt at tage hensyn til ens pensionsalder og øvrige disponeringer, når man planlægger sin pension.

Folkepension 2023 – hvornår er man pensionist?

Folkepensionsalderen frem til 2023 er 67 år, medmindre man er født før 31. december 1953, i hvilket tilfælde pensionsalderen stiger gradvist.

FAQs:

Hvad sker der, hvis jeg går på pension tidligere end min pensionsalder?

Hvis man vælger at gå på pension før ens pensionsalder, vil man ikke modtage fuld pension. Udgifterne vil blive trukket fra ens fremtidige pension og kan have betydelige økonomiske konsekvenser.

Hvordan kan jeg planlægge min pension?

For at planlægge ens pension er det vigtigt at oplysninger om ens pensionsordning, herunder folkepensionsalderen og efterlønsreglerne. Man kan rådføre sig med pensionsrådgivere eller bruge onlinepensioner-beregner til at hjælpe med at planlægge ens alderdom.

Kan jeg modtage pensionsudbetaling samtidigt med at arbejde?

Ja, hvis man arbejder efter alderdomspension, kan man stadigvæk modtage pension. Udgifterne kan dog blive reduceret afhængigt af ens indtægter og arbejdserfaring.

Hvordan kan jeg overføre pensionskonti?

Man kan overføre pensionskonti ved at kontakte ens pensionskasser, for at skaffe oplysninger om de relevante overførselskrav og procedure.

Kan jeg ændre min pensionsaftale?

Ja, men det afhænger af din pensionsordning og vilkårene for at ændre kontrakten. Kontakt dit pensionskontor, eller læs vilkårene og betingelserne i din aftale.

Hvornår kan man blive pensionist?

Pensionering betyder normalt at trække sig tilbage fra arbejde og overgå til en passiv tilværelse med støtte fra en pension eller andre økonomiske kilder. I Danmark har vi forskellige aldersgrænser for pension, afhængigt af hvornår vi er født og hvilken type pension vi taler om. I denne artikel vil vi gennemgå de forskellige typer pensioner og aldersgrænserne for at blive pensionist i Danmark.

Folkepension

Folkepension er den mest almindelige type pension i Danmark, og den kan søges af alle, der opfylder betingelserne. Den almindelige pensionsalder for folkepension er 67 år. Det betyder, at når du fylder 67 år, kan du søge om folkepension og dermed få udbetalt en fast månedlig ydelse, som skal hjælpe dig med at forsørge dig selv i din “nye” tilværelse.
Du kan således ikke blive pensionist inden du er fyldt 67 år, da den almindelige folkepensionsalder er fastsat sådan i loven.
Der er dog også mulighed for at tage førtidspension, hvis man har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Førtidspension kan søges fra man fylder 18 år. Hvis man er født før 1953 er førtidspensions-alderen 65 år, mens den for personer født fra 1954 til 1962 trappes gradvist op til 65 år og 9 måneder. For yngre årgange er detsamme gældende som for folkepension, at aldersgrænsen er 67 år.

ATP

ATP er en arbejdsmarkedspension, som er obligatorisk for alle med et ansættelsesforhold i Danmark, og som udgør en del af den samlede pension. ATP-kronerne kan udbetales fra man er fyldt 62 år og er en engangsudbetaling, som modregnes i dine fremtidige ATP udbetalinger. ATP bidrager altså til at støtte din økonomi efter pensioneringen, men det bør ikke betragtes som en fuld pensionsydelse.
ATP-kroner kan også udbetales, når man tager aktieselskab eller anpartsselskab i Danmark, og ved død udbetales der ATP i form af efterløn eller ægtefællepension.

ARBEJDSMARKEDSPENSION

Arbejdsmarkedspensionen kan tages allerede ved 60 år, men hvis man fortsætter med at arbejde er man dog ikke nødvendigvis pensionist, da pensionen kan være en del af ens lønpakke. Arbejdsmarkedspensionen betyder, at man kan fratræde arbejdsmarkedet tidligere uden at det går ud over sin økonomi, da man vil få udbetalt en ydelse fra sin arbejdsmarkedspension. Det betyder også, at man skal have sparet op til sin egen pensionsordning, for at kunne modtage udbetalingerne. Disse pensionsordninger oprettes typisk af ens arbejdsgiver, og beløbet spares op igennem årene, indtil man beslutter sig for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derudover har man også mulighed for at indbetale til en privat pensionsordning gennem sit arbejde, som man kan trække på, når man går på pension.

SPAR

SPAR er en privat pensionsopsparing. Det vil sige, at man selv indbetaler penge til sin pensionsordning i for eksempel en bank eller pensionskasse. Man har frihed til at indbetale et beløb, der passer til ens økonomiske situation og separate mål. Man kan ligeledes fravælge at spare op, hvis det ikke passer ind i ens situation. Der er ingen fastsat aldersgrænse for at tage udbetalingen fra SPAR, da det afhænger af, hvor meget man har sparet op. Derfor kan man også sagtens have både SPAR og arbejdsmarkedspension eller folkepension samtidig.

FAQs

1. Hvornår kan jeg blive pensionist i Danmark?

Som nævnt i artiklen er aldersgrænsen for folkepension fastsat til 67 år. Man kan altså ikke blive pensionist inden man har nået denne alder. Der er dog andre muligheder for tidligere pensionering, hvis man for eksempel har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne eller ønsker at tage imod ATP.

2. Hvad er ATP?

ATP er en arbejdsmarkedspension, som er en obligatorisk ordning for alle med et ansættelsesforhold i Danmark. ATP udbetales som en engangsudbetaling, når man er fyldt 62 år, men det bør ikke betragtes som en fuld pensionsydelse.

3. Hvordan kan jeg selv bidrage til min pensionsopsparing?

Man kan selv bidrage til sin pensionsopsparing gennem en privat pensionsordning, for eksempel en SPAR-konto. Man kan også vælge at indbetale til en arbejdsmarkedspension, som ofte oprettes af ens arbejdsgiver.

4. Hvad sker der hvis jeg ikke har sparet nok op til min pension?

Hvis man ikke har sparet nok op til sin pension, kan det have store konsekvenser for ens økonomi i pensionisttilværelsen. Derfor er det vigtigt at sørge for en tilstrækkelig pensionsopsparing gennem hele sit arbejdsliv. Hvis man allerede har truffet den beslutning, bør man overveje at forlænge sit arbejdsliv eller finde andre muligheder for at øge sin indtægt i pensionisttilværelsen.

5. Gælder de samme regler for pension for alle i Danmark?

Ja, de samme regler gælder for alle danskere og for indvandrere, som bor og arbejder i Danmark. Der kan dog være forskelle i pensionsbetingelserne i arbejdskontrakter og overenskomster, særligt for personer med kortere ansættelser i Danmark.

I Danmark har vi en række forskellige muligheder for pension, der afhænger af ens arbejdsstatus og alder. Det er vigtigt at tage hånd om sin pensionsopsparing fra tidligt i arbejdslivet, og dermed agere proaktivt i forhold til sin fremtidige økonomi. Folkepensionen er en sikkerhed, men det kan også være en fordel at undersøge mulighederne for eksempelvis SPAR og arbejdsmarkedspension. Det vil være en fordel at undersøge egen pensionsordning grundigt og sørge for at have en god indtjening, så man også kan få en god pensionisttilværelsen.

Kan man gå på pension som 60 årig?

Ja, man kan gå på pension som 60 årig i Danmark. Men der er flere faktorer, man skal overveje først.

I Danmark har vi et fleksibelt pensions- og arbejdsmarked. Det betyder, at der ikke er nogen fastsat pensionsalder. Man kan derfor selv vælge, på hvilket tidspunkt man ønsker at stoppe med at arbejde. Men der er visse regler og betingelser, der skal være opfyldt, før man kan få udbetalt sin pension.

Alder og betingelser

Født før 1956

Hvis man er født før 1956 og har arbejdet i Danmark i mindst to år, kan man få folkepension, når man fylder 67 år. Det er dog stadig muligt at gå på efterløn fra 60 år, hvis man har betalt til ordningen i mindst 30 år. Efterlønnen er en midlertidig ordning, der giver et ekstra tilskud til pensionen i de år, hvor man endnu ikke har ret til folkepension.

Født efter 1956

Hvis man er født efter 1956, er der en gradvis forhøjelse af pensionsalderen. Den højeste pensionsalder er i øjeblikket 73 år for personer født i 1977 eller senere. For personer født mellem 1954 og 1962 er pensionsalderen 68 år, mens den for personer født mellem 1963 og 1976 vil stige gradvist.

Det betyder, at hvis man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60 årig, skal man selv finansiere sin pension i de år, hvor man ikke har ret til folkepension eller efterløn. Man kan for eksempel vælge at spare op i en privat pensionsordning eller investere i aktier og obligationer.

Arbejde og pension

Hvis man ønsker at fortsætte med at arbejde, selvom man er fyldt 60 år, er der også her visse betingelser. Hvis man har en folkepension, kan man arbejde op til 30 timer om ugen og stadig modtage sin fulde folkepension. Hvis man arbejder mere end 30 timer om ugen, vil ens folkepension blive nedsat.

Hvis man har en privat pensionsordning, vil betingelserne for fortsat arbejde være forskellige, afhængigt af hvilken type pension man har. Det kan derfor være en god idé at undersøge dette nærmere, hvis man ønsker at fortsætte med at arbejde.

Skal man gå på pension som 60 årig?

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal gå på pension som 60 årig, er et personligt spørgsmål, der afhænger af ens økonomiske situation og livsstil. Nogle vil gerne trække sig tilbage fra arbejdet og nyde pensionisttilværelsen, mens andre ønsker at fortsætte med at arbejde og opnå en højere pensionsudbetaling senere i livet.

Det er derfor vigtigt at overveje, om ens økonomiske situation og pensionsopsparing er tilstrækkelig til at finansiere en tilværelse uden fast arbejdsindkomst. Hvis man har en tilstrækkelig opsparing og investeringer, kan man godt gå på pension som 60 årig og nyde sin tid uden for arbejdspladsen. Hvis man ikke har nok opsparing, kan det være en god idé at fortsætte med at arbejde og spare op i nogle år endnu.

Forskel på pensionudbetalinger

Pensionsudbetalingerne vil også variere afhængigt af, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis man vælger at gå på pension som 60 årig, vil ens pensionsudbetaling være lavere, da man har færre år på arbejdsmarkedet og dermed ikke har haft samme muligheder for at spare op.

Hvis man derimod vælger at fortsætte med at arbejde og først går på pension senere i livet, vil ens pensionsudbetaling være højere, da man har haft flere år på arbejdsmarkedet til at spare op. Man vil derfor have en større pensionsopsparing og en højere procentdel af lønnen udbetalt som pension.

Fremtidsperspektiver

Det kan være svært at forudsige, hvad fremtiden bringer, når det kommer til pensionsalderen i Danmark. Der er flere forskellige faktorer, der kan påvirke dette, herunder lovgivning og økonomisk udvikling.

Der er allerede lavet ændringer i pensionsalderen for personer født efter 1956, og der er også blevet diskuteret yderligere forhøjelser. Det er derfor vigtigt at følge med i nyhederne og holde sig opdateret på eventuelle ændringer i lovgivningen omkring pensionsalderen.

FAQs

Kan man gå på pension som 60 årig i Danmark?

Ja, man kan gå på pension som 60 årig i Danmark, hvis man selv finansierer sin pension i de år, hvor man ikke har ret til folkepension eller efterløn.

Hvornår har man ret til folkepension?

Hvis man er født før 1956 og har arbejdet i Danmark i mindst to år, kan man få folkepension, når man fylder 67 år.

Hvad er efterløn?

Efterløn er en midlertidig ordning, der giver et ekstra tilskud til pensionen i de år, hvor man endnu ikke har ret til folkepension. Man kan gå på efterløn fra 60 år, hvis man har betalt til ordningen i mindst 30 år.

Hvad sker der, hvis man fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen?

Hvis man fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, vil man stadig modtage sin folkepension, men den vil blive nedsat, hvis man arbejder mere end 30 timer om ugen.

Hvad er forskellen på pensionsudbetalingen ved forskellige pensionsalder?

Hvis man vælger at gå på pension som 60 årig, vil ens pensionsudbetaling være lavere, da man har færre år på arbejdsmarkedet og dermed ikke har haft samme muligheder for at spare op. Hvis man derimod vælger at fortsætte med at arbejde og først går på pension senere i livet, vil ens pensionsudbetaling være højere, da man har haft flere år på arbejdsmarkedet til at spare op.

Folkepension er en offentlig ydelse, der tildeles til borgere i Danmark, når de når en vis alder eller opfylder bestemte betingelser. Ydelsen har til formål at give pensionisternes økonomisk støtte, så de kan fortsætte med deres livsstil efter arbejdslivet. Derimod er det vigtigt at vide, hvornår man skal søge folkepension, da det påvirker ens økonomiske situation.

Folkepensionens aldersgrænser

Folkepension kan søges af borgere, der er fyldt 65 år. Derudover kan pensionssøgere, der er født efter januar 1954, dog tidligst søge folkepension, når de er fyldt 66 år og 6 måneder.

Der er dog også en række betingelser, som skal opfyldes, inden man kan søge folkepension. Folkepensionen kan søges af personer, der har boet i Danmark i mindst tre år inden for de seneste ti år, og som opfylder en af følgende betingelser:

1. Er uføre
2. Har nået den officielle pensionsalder
3. Er førtidspensionister med en arbejdsevne på under 15%

Hvornår skal man søge folkepension?

Hvis man opfylder både alderskrav og betingelserne, skal man søge folkepension. Folkepensionen er en månedlig ydelse, som kan udgøre en betydelig del af ens indkomst efter arbejdslivet. Derudover er der også andre fordele ved at søge folkepension, såsom pensionstillægget.

Når man nærmer sig pensionsalderen, er det en god idé at begynde at overveje sin økonomi og planlægge sin økonomiske situation efter arbejdslivet. Folkepensionen skal søges senest 3 måneder inden den ønskede pensionsstartdato.

Nogle vælger at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, og i dette tilfælde kan man også vælge at udskyde sin folkepension. Hvis man udskyder sin pension, er der mulighed for at få et højere pensionsbeløb. Dette er fordi, man ved at forsætte med at arbejde optjener flere pensionsindbetalinger, og dermed kan man øge det månedlige folkepensionsbeløb.

Hvordan søger man folkepension?

Folkepension kan søges online eller ved at henvende sig til ens lokale kommune. Det er også muligt at ringe til Pension Danmark for yderligere information og vejledning.

Hvis man har flere pensioner eller indkomstkilder, er det muligt, at ens samlede indkomst vil påvirke størrelsen af ens folkepension. I disse tilfælde er det en god idé at rådføre sig med en revisor eller en økonomisk rådgiver.

FAQs

1. Kan man fortsætte med at arbejde efter man har fået folkepension?

Ja, det er muligt at fortsætte med at arbejde efter man har modtaget folkepension. Hvis man vælger at arbejde videre, kan man også vælge at udskyde sin folkepension. Ved at udskyde sin folkepension, kan man også øge det månedlige folkepensionsbeløb.

2. Hvornår skal man senest søge folkepension?

Folkepensionen skal søges senest 3 måneder inden den ønskede pensionsstartdato.

3. Hvordan søger man folkepension?

Folkepension kan søges online eller ved at kontakte ens lokale kommune. Det er også muligt at ringe til Pension Danmark for yderligere information og vejledning.

4. Hvad sker der, hvis man ikke opfylder betingelserne for folkepension?

Hvis man ikke opfylder betingelserne for folkepension, kan man stadig modtage andre ydelser for ældre såsom boligstøtte, plejehjemsophold eller førtidspension.

5. Hvordan kan man optimere sin folkepension?

Man kan optimere sin folkepension ved at udskyde sin pensionsalder eller ved at opsparing i arbejdslivet gennem en pensionsspareordning. Derudover kan man også øge sin månedlige folkepension ved at spare op gennem lønnen.

6. Hvor meget er folkepensionen?

Folkepensionens størrelse afhænger af ens eventuelle andre indtægter og indkomstkilder. Den gennemsnitlige månedlige udbetaling af folkepensionen var 13.463 kr. i 2021.

Hvornår kan jeg gå på pension beregner

Pensionsalderen kan variere afhængigt af hvornår du er født, og hvilken type pension indestår på din konto. Da det er en kompleks proces at beregne, hvornår du vil kunne gå på pension, er der udviklet flere beregnere for at hjælpe dig med at finde et omtrentligt svar. En af disse beregnere er ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’.

Hvad er ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’?

‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’ er en online beregner, som vil hjælpe dig med at finde ud af, hvornår du vil kunne gå på pension. Der tages hensyn til fødselsår, indbetalte pensionsbidrag, tidspunktet for tidligste pension, og den forventede levealder. Basalt set vil beregneren give dig et omtrentligt svar på dit pensionsalder.

Hvordan virker ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’?

‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’ bruger den information, du giver, for at udregne, hvor meget du kan forvente at modtage i pensionsbidrag fra både offentlige og private pensionskasser. Systemet tager hensyn til inflation og økonomiske forandringer. Det er vigtigt, at du sørger for at give så præcis information som muligt, for at beregneren kan give et præcist svar.

Er det nødvendigt at bruge ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’?

At finde sit pensionsalder kan være besværligt, og det kan tage lang tid at regne det ud. En beregner vil være en let og hurtig måde at finde dit pensionsalder. Der er dog også en række andre faktorer, som bør overvejes, såsom hvordan du ønsker at tilbringe din pensionstid, hvad dine økonomiske behov er, og om du vil fortsætte med at arbejde deltid.

Faktorer, der påvirker pensionsalderen

Fødselsår

Din fødselsdato har indflydelse på din pensionsalder. Jo yngre du er, jo længere har du tid til at spare op til din pension, og jo senere vil du sandsynligvis kunne modtage din folkepension.

Indbetaling til pensionsordninger

Jo mere du indbetaler til din pensionsordning, desto bedre vil du stå, når du går på pension. Det er derfor vigtigt at overveje, hvor meget du har råd til at indbetale til din pensionsopsparing hver måned.

Tidspunktet for tidligste pension

Det tidspunkt, hvor du kan gå på pension, kan variere afhængigt af, hvornår du ønsker at gå på pension. Nogle mennesker vil gerne gå på pension tidligt, mens andre ønsker at arbejde længere.

Forventet levealder

Levealderen stiger stille og roligt, og det betyder, at pensionsudbetalingen skal strække sig over en længere periode. Det påvirker pensionsalderen og hvor meget du skal spare op i pensionsordninger.

Kan man få flere beregninger fra ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’?

Ja, ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’ kan give dig forskellige beregninger, afhængigt af hvilke variable du tilføjer, såsom indbetaling og forventet levetid. Det anbefales, at du bruger flere beregnere for at få den mest præcise måling på din pensionsalder. Du anbefales også at kontakte en pensionsrådgiver, så du får et grundigt og detaljeret råd om, hvad der er det rigtige for dig.

Er det gratis at bruge ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’?

Ja, ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’ kan du gratis tilgå på hjemmesider, hvor du bare skal indtaste relevant information for at få din beregning. Det er en simpel proces og tager kun et par minutter.

Hvordan kan jeg forbedre min pensionsudbetaling?

Der er flere måder, du kan forbedre din pensionsudbetaling på.

1. Spar tidligt og regelmæssigt

Hvis du begynder at spare op til din pension tidligt i løbet af dit arbejdsliv, vil der være mere tid til at vokse din pensionsopsparing før din pensionsalder. Det er også vigtigt at spare regelmæssigt, så du kan opbygge op en større pensionskonto.

2. Overvej private pensionsordninger

Det er ikke altid muligt at spare nok i den offentlige pensionsordning, og derfor kan det være værd at overveje private pensionsordninger. Det er værd at undersøge, om du kan oprette en pensionsordning med lavere omkostninger, der vil give dig et højere afkast.

3. Arbejd længere

Arbejder du længere i dit liv kan have en stor positiv indvirkning på din pensionsudbetaling. Ikke alene vil du have flere indbetalinger til din pensionsordning, men du vil også have færre måneder, hvor du trækker pensionsopsparing.

4. Få professionel vejledning

Det kan være en god idé at få hjælp fra en pensionsrådgiver, da de kan hjælpe dig med at forstå, hvad du kan forvente fra din pensionsudbetaling, og hvordan du kan øge den bedst muligt.

Konklusion

Hvornår du kan gå på pension afhænger af flere faktorer, som er svært at udregne. Brug af en ‘Hvornår kan jeg gå på pension beregner’ kan hjælpe dig med at finde en omtrentlig pensionsalder. For at få det mest præcise resultat anbefales det dog at finpudse estimatet ved at tage andre faktorer, som fx livsstil og økonomi, i betragtning. Hvis du vil have hjælp til at forbedre din pensionsudbetaling, bør du kontakte en pensionsrådgiver for mere vejledning.