Hvornår kan du gå på efterløn som født i 1958? – Find ud af det her!

Hvornår kan personer født i 1958 gå på efterløn? Dette spørgsmål er relevant for mange, der nærmer sig pensionsalderen. Her vil vi se på almindelig efterlønsalder for personer født i 1958 samt mulighederne for flexjob og seniorførtidspension. Vi vil også se på egenbetaling ved tidlig tilbagetrækning, ændringer i efterlønsreglerne og konsekvenserne ved tidlig eller sen tilbagetrækning. Endelig vil vi se på alternativer til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt udbetaling af efterløn ved 67 år, efterløn skattefri præmie, efterløn modregning og andre relevante emner.

Almindelig efterlønsalder for personer født i 1958

Almindelig efterlønsalder afhænger af, hvornår man er født. For personer født i 1958 er almindelig efterlønsalder 64 år og 6 måneder. Det betyder, at man kan begynde at få udbetalt efterløn, når man fylder 64 år og 6 måneder.

Der er imidlertid også mulighed for at gå på efterløn før den almindelige efterlønsalder. Dette kræver imidlertid, at man har opfyldt visse betingelser, og at man er villig til at acceptere en reduktion i sin efterløn.

Tidspunkt for mulighed for flexjob

Flexjob er en mulighed for personer, der har nedsat arbejdsevne og ikke kan arbejde på fuld tid. For personer født i 1958 er det muligt at gå på flexjob fra 1. januar det år, hvor man fylder 55 år.

Mulighed for seniorførtidspension

Seniorførtidspension er en mulighed for personer, der på grund af nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde på fuld tid. For personer født i 1958 er det muligt at gå på seniorførtidspension fra 1. januar det år, hvor man fylder 60 år.

Egenbetaling ved tidlig tilbagetrækning

Hvis man beslutter sig for at gå på efterløn før den almindelige efterlønsalder, kan dette medføre en reduktion i ens efterløn. Derudover skal man betale en egenbetaling i det år, hvor man går på efterløn.

Egenbetalingens størrelse afhænger af, hvor mange år man er fra den almindelige efterlønsalder. Hvis man går på efterløn et år før den almindelige efterlønsalder, skal man betale en egenbetaling på 1,25 procent af sin årlige bruttoindkomst. Hvis man går på efterløn to år før den almindelige efterlønsalder, skal man betale en egenbetaling på 2,5 procent af sin årlige bruttoindkomst. Hvis man går på efterløn tre år før den almindelige efterlønsalder, skal man betale en egenbetaling på 3,75 procent af sin årlige bruttoindkomst.

Ændringer i efterlønsreglerne

Efterlønsreglerne har ændret sig over tid, og det kan derfor være svært at holde sig opdateret. Én af de seneste ændringer er, at man nu kan modtage efterløn i op til fem år i stedet for de tidligere tre år. Derudover er egenbetalingen steget, og der er blevet indført overgangsordninger for personer, der er tæt på den almindelige efterlønsalder.

Konsekvenser ved tidlig eller sen tilbagetrækning

At gå på efterløn før den almindelige efterlønsalder kan have nogle økonomiske konsekvenser. Efterlønnen vil nemlig blive reduceret, og man skal betale egenbetaling. Derudover kan det medføre, at man ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet og derfor ikke kan bidrage til det danske samfund på samme måde som tidligere.

Hvis man derimod vælger at blive på arbejdsmarkedet efter den almindelige efterlønsalder, kan man fortsætte med at arbejde og bidrage til det danske samfund. Man vil desuden modtage den fulde efterløn, når man går på efterløn.

Alternativer til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Hvis man ikke ønsker at gå på efterløn før den almindelige efterlønsalder, men stadig ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er der flere alternativer. Én mulighed er at gå på pension fra arbejdsgiveren eller selv foretage en opsparing til pension. En anden mulighed er at blive på arbejdsmarkedet, indtil man når den almindelige efterlønsalder, og derefter gå på efterløn.

Udbetaling af efterløn ved 67 år

Når man når almindelig folkepensionsalder, vil efterlønnen stoppe, og man vil i stedet have ret til folkepension. Hvis man fortsætter med at arbejde efter den almindelige efterlønsalder, vil man ikke længere modtage efterløn.

Efterløn skattefri præmie

Hvis man har valgt at tage imod efterløn, kan man modtage en skattefri præmie, når man har været på efterløn i mindst tre år. Præmien svarer til tre måneders efterløn og kan udbetales én gang om året.

Efterløn modregning

Hvis man modtager andre ydelser samtidig med efterløn, kan det medføre, at efterlønnen bliver modregnet. Eksempler på ydelser, der kan medføre modregning, er kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge fra a-kassen. Man skal derfor være opmærksom på de regler, der gælder, når man modtager efterløn.

Udbetaling af ikke brugt efterløn

Hvis man har indbetalt til efterløn, men alligevel ikke benytter sig af retten til efterløn, kan man få udbetalt det indbetalte beløb. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan få udbetalt en eventuel skattefri præmie, hvis man ikke har været på efterløn i mindst tre år.

Efterløn udbetaling engangsbeløb

Efterløn udbetales normalt som en månedlig ydelse, men det er også muligt at få udbetalt hele beløbet på én gang. Dette kan dog medføre en større skatteregning, da beløbet vil blive betragtet som en engangsindkomst.

Efterløn regler

Reglerne for efterløn kan ændre sig over tid, og det kan derfor være en god idé at holde sig opdateret på de nyeste regler. Én af de seneste ændringer er, at man kan modtage efterløn i op til fem år i stedet for de tidligere tre år.

Efterløn udbetaling

Efterløn udbetales normalt som en månedlig ydelse, men det er også muligt at få udbetalt hele beløbet på én gang. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette kan medføre en større skatteregning.

Hk efterløn

Hvis man er medlem af HK, kan man få hjælp og rådgivning i forbindelse med efterløn. HK kan blandt andet hjælpe med at beregne ens efterløn og give råd om de forskellige regler og muligheder.

FAQ:

Hvornår kan personer født i 1958 gå på efterløn?
Almindelig efterlønsalder for personer født i 1958 er 64 år og 6 måneder.

Hvad er egenbetalingen ved tidlig tilbagetrækning?
Egenbetalingen ved tidlig tilbagetrækning afhænger af, hvor mange år man er fra den almindelige efterlønsalder. Hvis man går på efterløn et år før den almindelige efterlønsalder, skal man betale en egenbetaling på 1,25 procent af sin årlige bruttoindkomst.

Hvornår kan man gå på flexjob som født i 1958?
Man kan gå på flexjob fra 1. januar det år, hvor man fylder 55 år.

Hvor længe kan man modtage efterløn?
Man kan modtage efterløn i op til fem år.

Hvad sker der, når man når almindelig folkepensionsalder?
Når man når almindelig folkepensionsalder, vil efterlønnen stoppe, og man vil i stedet have ret til folkepension.

Efterløn er en ordning, som er en del af det danske pensionssystem. Efterlønnen kan udbetales fra det øjeblik, man når en bestemt alder, som afhænger af, hvornår man er født. I denne artikel vil vi fokusere på efterlønnen for 64-årige og besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om ordningen.

Hvor meget får man i efterløn som 64-årig?

Som 64-årig kan man vælge at gå på efterløn. Hvis man vælger at gøre det, vil man få udbetalt et fast beløb hver måned. Beløbet afhænger af, hvor meget man har indbetalt til ordningen, og hvor mange år man har været medlem af ordningen.

Det maksimale beløb, man kan få i efterløn som 64-årig, er i skrivende stund 16.394 kroner om måneden. Dette beløb er dog kun for personer, som har været medlem af efterlønsordningen i mindst 40 år.

Hvis man har været medlem i færre år, vil beløbet være lavere. Helt nøjagtigt kan beløbet ikke fastsættes på forhånd, da det afhænger af både, hvor meget man har indbetalt, og af rentes rente-effekten. Men man kan få en idé om, hvor meget man kan forvente at få udbetalt, ved at bruge efterlønsberegneren på borger.dk.

Hvornår kan man gå på efterløn som 64-årig?

Som 64-årig kan man gå på efterløn fra den første dag i måneden efter, at man er fyldt 64 år. Det betyder, at man som 64-årig kan gå på efterløn fra den dag, man fylder 64 år, hvis man har fødselsdag i starten af måneden.

Hvis man har fødselsdag senere på måneden, vil man først kunne gå på efterløn fra den første dag i den følgende måned.

Hvor mange måneder kan man få udbetalt i efterløn som 64-årig?

Som 64-årig kan man få udbetalt efterløn i op til to år. Det betyder, at man kan få udbetalt en fast månedlig sum i 24 måneder, hvis man vælger at gå på efterløn som 64-årig.

Efter de 24 måneder vil man skulle søge om en såkaldt seniorførtidspension, hvis man ønsker at modtage yderligere støtte fra det offentlige.

Kan man arbejde på efterløn som 64-årig?

Ja, man kan godt arbejde, mens man modtager efterløn som 64-årig. Men der er nogle regler, man skal følge.

Først og fremmest må man ikke arbejde mere end 15 timer om ugen. Hvis man arbejder mere end dette, vil man risikere at miste sin efterløn.

Man skal også være opmærksom på, at man kun kan tjene op til et vis beløb ved siden af sin efterløn. I skrivende stund er beløbet 19.246 kroner om året. Hvis man tjener mere end dette, vil man igen risikere at miste sin efterløn.

Hvad sker der med efterlønnen efter ens død?

Hvis man dør, mens man modtager efterløn, vil udbetalingen af efterlønnen ophøre. Men hvis man har ægtefælle eller samlever, som ikke er berettiget til efterløn, kan denne person få udbetalt en såkaldt efterlevendetilgift.

Efterlevendetilgiften svarer til halvdelen af den efterløn, man selv modtog, og den kan udbetales i en periode på op til fem år. Hvis man ikke har nogen ægtefælle eller samlever, som har ret til efterlevendetilgift, vil udbetalingen ophøre ved ens død.

FAQs

Spørgsmål: Kan man få udbetalt efterløn som 64-årig, hvis man har boet i udlandet i en periode?

Svar: Ja, man kan godt få udbetalt efterløn, selvom man har boet i udlandet i en periode. Men det afhænger af, hvilket land man har boet i, og hvor længe man har været der. Hvis man har boet i et EU-land, Norge, Island eller Liechtenstein, vil man som udgangspunkt kunne få udbetalt sin efterløn som normalt. Hvis man har boet i et andet land, vil man skulle have undersøgt sagen nærmere, da der kan være forskellige regler og krav.

Spørgsmål: Kan man få udbetalt efterløn, selvom man har tjent penge som selvstændig?

Svar: Ja, man kan godt få udbetalt efterløn, selvom man har tjent penge som selvstændig. Men det afhænger af, hvor meget man har tjent, og hvor meget man har indbetalt til efterlønsordningen. Hvis man har tjent mere end et vis beløb ved siden af sin efterløn, vil man risikere at miste sin udbetaling.

Spørgsmål: Kan man få udbetalt efterløn, hvis man er folkepensionist?

Svar: Nej, man kan ikke få udbetalt efterløn, hvis man allerede modtager folkepension. Efterlønnen er en ordning, der er beregnet til at supplere den almindelige pension, og den kan kun udbetales, hvis man ikke allerede modtager en pension fra det offentlige.

Spørgsmål: Hvordan ansøger man om efterløn som 64-årig?

Svar: Man kan ansøge om efterløn som 64-årig ved at kontakte sin kommune eller sin a-kasse. Man skal udfylde en ansøgningsformular og vedhæfte dokumentation for sin alder og sin indbetaling til efterlønsordningen. Det kan være en god idé at undersøge sagsbehandlingstider og krav på forhånd, så man er godt forberedt inden ansøgningen.

Hvornår kan jeg gå på efterløn beregner?

Efterløn er en ordning, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end den officielle pensionering. Hvis du tænker på at gå på efterløn, kan du bruge en efterlønsberegner for at finde ud af, hvornår du kan gå på efterløn og hvor meget du vil få i efterløn.

En efterlønsberegner er et online værktøj, der beregner det tidspunkt, hvor du kan begynde at modtage efterløn, og hvor meget du vil modtage i efterløn. Det kræver, at du indtaster visse oplysninger om din arbejdssituation og personlige forhold.

I denne artikel vil vi se på, hvad efterløn er, hvordan efterlønsberegneren fungerer, og hvad du skal vide, før du tilmelder dig efterlønsordningen.

Hvad er efterløn?

Efterløn er en ordning, der giver dig mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere end planlagt. Det er en frivillig ordning, der kræver, at du har arbejdet i en bestemt periode og betalt efterlønsbidrag.

Efterløn indføres i 1979 og var oprindeligt en ret for alle arbejdstagere. I 2006 blev ordningen ændret til en frivillig ordning. I dag kan du kun blive medlem af ordningen, hvis du opfylder visse betingelser.

Hvordan fungerer efterlønsberegneren?

En efterlønsberegner er et online værktøj, der beregner, hvornår du kan begynde at modtage efterløn, og hvor meget du vil modtage i efterløn.

De fleste efterlønsberegner kræver, at du indtaster oplysninger om din arbejdssituation og personlige forhold. Dette omfatter normalt din alder, din beskæftigelseshistorie, dit efterlønsbidrag, og hvor meget du forventer at modtage i pension.

Når du har indtastet dine oplysninger, vil efterlønsberegneren beregne det tidspunkt, hvor du kan gå på efterløn og hvor meget du vil modtage i efterløn.

Hvad skal jeg vide, før jeg tilmelder mig efterlønsordningen?

Inden du tilmelder dig efterlønsordningen, er der flere ting, du skal overveje.

Først og fremmest skal du undersøge, om du opfylder betingelserne for at tilmelde dig ordningen. Ifølge loven skal du have arbejdet og betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Du skal også være født efter den 1. januar 1956.

Desuden vil du modtage en lavere efterlønssats, hvis du tilmelder dig ordningen efter den 1. juli 2022. Dette skyldes, at regeringen har besluttet at nedsætte efterlønssatsen for nye efterlønsmemberskaber.

Husk også på, at efterløn ikke er en tilstrækkelig indkomst til at leve på. Derfor skal du have andre indtægtskilder som pension, opsparing eller investeringer.

Endelig skal du huske på, at efterløn er en frivillig ordning. Det betyder, at du ikke er tvunget til at tilmelde dig, selvom du opfylder betingelserne.

FAQs

Q: Hvornår kan jeg tilmelde mig efterlønsordningen?

A: Du kan tilmelde dig efterlønsordningen, når du fylder 60 år, men du kan først modtage efterløn, når du fylder 62 år.

Q: Hvor meget vil jeg modtage i efterløn?

A: Dette afhænger af flere faktorer, herunder din beskæftigelse, antallet af år, du har arbejdet, dit efterlønsbidrag, og hvor meget du forventer at modtage i pension.

Q: Hvornår vil jeg modtage min første udbetaling af efterløn?

A: Du vil modtage din første udbetaling af efterløn den første dag i måneden, efter du er blevet godkendt til at modtage efterløn.

Q: Kan jeg kombinere efterløn med andre indtægtskilder?

A: Ja, du kan kombinere efterløn med andre indtægtskilder som pension, opsparing eller investeringer.

Q: Hvad sker der, hvis jeg bliver syg eller arbejdsløs, mens jeg modtager efterløn?

A: Hvis du bliver syg eller arbejdsløs, mens du modtager efterløn, kan du miste din ret til at modtage efterløn.

Udbetaling af efterløn ved 67 år

Efterløn er en offentlig ydelse til personer, som er fyldt 60 år og ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Efterlønnen er en form for tidsbegrænset pension, som kan udbetales i op til 5 år før statens folkepensionsalder, der i øjeblikket er 67 år. Det betyder, at du kan modtage efterløn fra det tidspunkt, du fylder 62 år.

Efterlønnen skal søges senest 3 måneder før, den skal træde i kraft. Det er dog vigtigt at bemærke, at du kun kan modtage efterløn, hvis du opfylder visse krav og betingelser.

Betingelser for at modtage efterløn

For at være berettiget til at modtage efterløn, skal du opfylde følgende krav og betingelser:

1. Alder: Du skal være fyldt 60 år og ikke have opnået den statslige pensionsalder på 67 år.

2. Arbejde: Du skal have været i beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 6 år.

3. A-kasse: Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år inden for de seneste 3 år.

4. Betaling: Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år i træk og senest indtil det kalenderår, du fylder 60 år.

Efterlønsbidrag

Efterlønsbidraget, som skal betales ved indkomstskatteberegningen, udgør i øjeblikket 8 procent af den beregnede personlige indkomst. Bidraget betales kun, hvis du opfylder betingelserne for efterløn og kan maksimalt betales i 30 år.

Efterlønnen udbetales månedligt som en fast ydelse på mellem 6.550 og 7.965 kroner afhængigt af, hvornår du begynder at modtage efterlønnen og hvor længe, du har betalt efterlønsbidrag.

Udbetaling af efterløn ved 67 år

Når du fylder 67 år, vil du typisk skulle trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, og det vil derfor være relevant at vide, hvordan efterlønnen udbetales i denne situation.

Når du når folkepensionsalderen på 67 år, vil du ikke længere modtage efterløn. I stedet vil du modtage folkepension og eventuelt ATP. Hvis du har opbrugt din efterløn, før du fylder 67 år, vil du også typisk skulle skifte til folkepension og ATP, medmindre du fortsat er i beskæftigelse.

For de fleste mennesker vil folkepensionen være den primære indtægtskilde ved pensionering, men hvis du har en højere indkomst og har sparet op, kan du også modtage andre pensioner og ydelser.

Før du når pensionen og beregner din efterløn, er det vigtigt at overveje og undersøge grundigt pensionsopsparinger og investeringsmuligheder. Du bør også tale med din bank og en revisor for at få råd om pensionsplanlægning og investeringsstrategier.

Spørgsmål og svar

Her er nogle af de mest stillede spørgsmål om udbetaling af efterløn ved 67 år:

Q: Skal jeg søge om efterløn, når jeg bliver 67 år?

A: Nej, når du når folkepensionsalderen på 67 år, vil efterlønnen typisk ophøre automatisk.

Q: Hvor meget vil jeg modtage i efterløn, når jeg når 67 år?

A: Når du når folkepensionsalderen på 67 år, vil din efterløn typisk ophøre, og du vil modtage folkepension i stedet.

Q: Kan jeg få udbetalt efterløn og folkepension samtidigt?

A: Nej, du kan kun modtage enten efterløn eller folkepension. Hvis du har opbrugt din efterløn, før du fylder 67 år, vil du typisk skulle skifte til folkepension og ATP, medmindre du fortsat er i beskæftigelse.

Q: Hvornår skal jeg søge om efterløn?

A: Efterløn skal søges senest 3 måneder før, den skal træde i kraft.

Q: Kan jeg stadig arbejde, mens jeg modtager efterløn?

A: Ja, du kan stadig arbejde, mens du modtager efterløn, men der er visse begrænsninger og krav. Du kan få mere information om dette fra din A-kasse eller på borger.dk.

Q: Hvad sker der, hvis jeg ikke opfylder kravene til efterløn?

A: Hvis du ikke opfylder kravene til efterløn, vil du ikke være berettiget til at modtage efterløn. Du vil i stedet skulle undersøge andre muligheder, såsom folkepension og privat pensionsopsparing.

Konklusion

Efterløn er en offentlig ydelse, der kan udbetales til personer fra det tidspunkt, de fylder 62 år. For at være berettiget til at modtage efterløn, skal du opfylde visse krav og betingelser. Når du når folkepensionsalderen på 67 år, vil du typisk skulle skifte til folkepension og ATP, medmindre du fortsat er i beskæftigelse. Det er vigtigt at overveje dine pensionsmuligheder og undersøge investeringsstrategier og rådføre dig med en revisor før pensioneringen.

Efterløn skattefri præmie er en lukrativ mulighed for danskere, der nærmer sig pension alder. Det er en skattefri udbetaling, der gives til personer, der melder sig til efterløn og efterfølgende når pensionsalderen. I denne artikel, vil vi tage et kig på dette koncept og opklare nogle af de oftest stillede spørgsmål om efterløn skattefri præmie.

Hvad er efterløn skattefri præmie?

Efterløn skattefri præmie kan defineres som en skattefri udbetaling, der gives til personer, der melder sig til efterløn og når pensionsalderen uden at pådrage sig en sygdom eller en ulykke i efterårsperioden. Ifølge Skatteministeriet, kan disse personer modtage en udbetaling på op til 7.260 kr. pr. måned i op til 60 måneder.

Hvem er berettiget til efterløn skattefri præmie?

Personer, der frivilligt tilmelder sig efterløn og på pensionsalder og ikke pådrager sig en sygdom eller en ulykke i efterperioden, er berettiget til efterløn skattefri præmie. Der er dog nogle betingelser, som skal opfyldes for at blive berettiget til udbetalingen, og disse betingelser er som følger:

– Personerne skal have arbejdet mindst 30 timer om ugen i mindst 3 år før at tilmelde sig ordningen.

– Personen skal have arbejdet mindst 25 timer om ugen i de sidste 3 år, før de melder sig til efterlønsordningen.

– Personer skal være bosat i Danmark ved tidspunktet for udbetalingen.

– Personer må ikke pådrage sig en sygdom eller en ulykke i efterårsperioden.

Hvordan fungerer efterløn skattefri præmie?

Efterløn skattefri præmie fungerer som en ekstra skattefri udbetaling til personer, der har meldt sig til efterløn og deres pensionsalder. Udbetalingen kan være op til 7.260 kr. pr. måned og kan strække sig i op til 60 måneder. Udbetalingerne vil blive beregnet på baggrund af personens indtægter, år de har arbejdet, samt deres pensionsalder.

Hvad er fordelene ved efterløn skattefri præmie?

Efterløn skattefri præmie kan give mange fordele til personer, der er tilmeldt efterløn. For det første giver det ekstra penge til personen, som kan være med til at støtte dem i deres pensioneringstid. For det andet, kan det hjælpe personer med at opretholde deres levestandard og give dem en ekstra tryghed i deres pensioneringstid.

FAQs:

1. Hvordan kan jeg ansøge om efterløn skattefri præmie?

Du kan ikke ansøge om efterløn skattefri præmie, da det automatisk gives til personer, der er tilmeldt efterløn og når pensionsalderen.

2. Jeg er tilmeldt efterløn, men jeg er blevet syg i efterårsperioden. Vil det påvirke min udbetaling af efterløn skattefri præmie?

Ja, hvis du pådrager en sygdom eller en ulykke i efterårsperioden, vil du ikke være berettiget til udbetalingen af efterløn skattefri præmie.

3. Hvor meget kan jeg forvente at få i udbetaling af efterløn skattefri præmie?

Udbetalingen vil afhænge af en række faktorer, såsom dine indtægter, hvor mange år du har arbejdet, og din pensionsalder. Det er dog muligt at modtage op til 7.260 kr. pr. måned i op til 60 måneder.

4. Kan jeg stadig arbejde, mens jeg modtager efterløn skattefri præmie?

Ja, det er muligt at arbejde, mens du modtager udbetalingen af efterløn skattefri præmie. Men der er nogle begrænsninger i forhold til, hvor meget du kan tjene, før udbetalingen påvirkes. Du skal kontakte din a-kasse eller Skat for mere information.

5. Er der nogen skat på efterløn skattefri præmie?

Nej, efterløn skattefri præmie er skattefri, så der er ingen skat på udbetalingen.

6. Hvilken tid på året bliver efterløn skattefri præmie udbetalt?

Efterløn skattefri præmie udbetales normalt i slutningen af året. Du skal kontakte din a-kasse eller Skat for mere information om tidspunktet for udbetalingen.

I alt kan efterløn skattefri præmie være en fordelagtig mulighed for danske arbejdere, der nærmer sig pensionsalderen. Det giver ekstra støtte til pensionister, som har tilmeldt sig efterløn og tildeler dem en skattefri udbetaling, hvis de opfylder betingelserne. Med et par simple betingelser, kan du forvente at modtage en efterløn skattefri præmie og bruge den til at støtte dig selv i din pensioneringstid.

Efterløn modregning: Et baggrundsnotat

Siden 2006 har det danske arbejdsmarked været præget af den såkaldte efterlønsreform. Reformen betød, at den tidligere efterlønsordning, hvor alle danskere kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årige, blev ændret. Nu er efterlønsordningen kun forbeholdt dem, der er fyldt 61 år, og der er samtidig blevet indført en lang række restriktioner og modregninger, som har gjort ordningen langt mere kompliceret.

En af de mest omtalte regler i forbindelse med efterlønsordningen er efterløn modregning. Dette er en regel, der betyder, at danskere med en indkomst på over en vis grænse, vil få nedsat deres efterløn på tilsvarende vis. I det følgende vil vi se nærmere på, hvad efterløn modregning er, hvordan det virker, og hvad man som borger skal være opmærksom på i forhold til ordningen.

Hvad er efterløn modregning?

Efterløn modregning er, som nævnt, reglen, hvor den offentlige efterløn bliver nedsat, hvis man som borger har en indkomst, der overstiger en vis grænse. Grænsen fastsættes hvert år og er i 2021 på 383.700 kroner. Hvis man har en samlet indkomst over dette beløb, vil den offentlige efterløn blive modregnet.

Hvor meget man får nedsat sin efterløn, afhænger af, hvor meget man tjener. Hvis man tjener mere end 383.700 kroner men stadig under 486.000 kroner, vil man få nedsat sin efterløn med 30 procent af differencen mellem sin samlede indkomst og grænsen på 383.700 kroner. Hvis man tjener mere end 486.000 kroner, vil man få nedsat sin efterløn med 60 procent af differencen mellem den samlede indkomst og grænsen på 383.700 kroner.

Hvordan virker efterløn modregning?

Efterløn modregning fungerer på den måde, at man som borger ikke kan få den fulde offentlige efterløn, hvis man har en indkomst over grænsen på 383.700 kroner. Hvis man har en samlet indkomst på under grænsen, påvirker efterløn modregning ikke ens efterløn.

Hvis man derimod har en indkomst på over 383.700 kroner, vil man få sin efterløn nedsat. Dette bliver gjort, fordi man ikke ønsker, at borgere med en høj indkomst skal være berettiget til den fulde offentlige efterløn. I disse tilfælde vil man som borger altså modtage en mindre efterlønssats end normalt.

Hvem er berørte af efterløn modregning?

Alle borgere, der modtager efterløn, kan blive berørt af efterløn modregning. Modregningen gælder også borgere, der har indtægtskilder ud over efterlønnen, som for eksempel lønindtægt, pension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Hvad skal man gøre, hvis man går på efterløn, og ens indkomst overstiger grænsen på 383.700 kroner?

Hvis man går på efterløn og ens indkomst overstiger grænsen på 383.700 kroner, skal man selv gøre noget aktivt for at undgå den fulde modregning. Det kan man gøre ved at tilmelde sig efterlønslempelse. Efterlønslempelse betyder, at man kan fortsætte med at arbejde og tjene penge, uden at ens efterløn bliver modregnet.

Hvordan fungerer efterlønslempelse?

Efterlønslempelse fungerer på den måde, at man som borger kan dele sin samlede efterløn op i mindre portioner ved at tage en såkaldt efterlønslempelse. Det vil sige, at man kan tage en mindre del af sin efterløn, samtidig med at man fortsætter med at arbejde og tjene penge.

Hvis man vælger efterlønslempelse, kan man altså fortsætte med at arbejde og tjene penge ved siden af sin efterløn, uden at ens efterløn bliver modregnet i sin fulde form. Dette kan være en god idé for personer, der ønsker at fortsætte med at arbejde og tjene penge, samtidig med at de modtager deres efterløn.

FAKTA: EFTERLØN MODREGNING

Hvad er efterløn modregning?

Efterløn modregning er den regel, der betyder, at den offentlige efterløn bliver nedsat, hvis man som borger har en indkomst, der overstiger en vis grænse.

Hvor meget bliver ens efterløn nedsat?

Hvis man tjener mere end 383.700 kroner men stadig under 486.000 kroner, vil man få nedsat sin efterløn med 30 procent af differencen mellem sin samlede indkomst og grænsen på 383.700 kroner. Hvis man tjener mere end 486.000 kroner, vil man få nedsat sin efterløn med 60 procent af differencen mellem den samlede indkomst og grænsen på 383.700 kroner.

Hvem er berørte af efterløn modregning?

Alle borgere, der modtager efterløn, kan blive berørt af efterløn modregning. Modregningen gælder også borgere, der har indtægtskilder ud over efterlønnen, såsom lønindtægt, pension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Hvad skal man gøre, hvis man går på efterløn, og ens indkomst overstiger grænsen på 383.700 kroner?

Hvis man går på efterløn og ens indkomst overstiger grænsen på 383.700 kroner, bør man tilmelde sig efterlønslempelse, hvor man kan fortsætte med at arbejde og tjene penge, uden at ens efterløn bliver modregnet.