Hvornår bliver man folkepensionist? Alt du behøver at vide! Klik her👀

Hvornår Bliver Man Folkepensionist: Hvad du har brug for at vide

Den danske folkepension er den offentlige pension, der ydes til alle borgere, der bor og har boet i Danmark i et vist tidsrum. Folketinget vedtog loven om folkepension i 1956, og den trådte i kraft i 1957. Siden da har folkepensionen været den mest almindelige form for pension i Danmark. Men hvornår kan man faktisk begynde at modtage folkepensionen? Hvordan beregnes pensionsbeløbet, og hvad er kravene for at få folkepension? Vi gennemgår alt hvad du har brug for at vide om folkepension i Danmark.

Hvad er Folkepension?

Folkepension er den form for offentlig pension, der udbetales til danske borgere, som opfylder visse krav og betingelser. Der er to primære kilder til folkepension: den statslige folkepension og ATP. ATP, eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, er en supplerende pensionsordning, som mange arbejdere bidrager til under deres arbejdsliv. Når man har nået folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen af ATP og staten.

Krav til Folkepension

Der er nogle grundlæggende krav, der skal opfyldes for at kunne modtage folkepension. Først og fremmest skal man have bopæl i Danmark i mindst tre år efter det fyldte 15. år. Derudover skal man have opholdt sig i Danmark i mindst fem år, efter man er fyldt 30 år. Endelig skal man have nået folkepensionsalderen, som fastlægges af staten.

Alder for at kunne modtage Folkepension

Folkepensionsalderen fastlægges af staten og varierer afhængigt af, hvornår man er født. Den følgende tabel giver en oversigt over folkepensionsalderen baseret på fødselsår:

Fødselsår Folkepensionsalder
1954 eller tidligere 65 år
1955-1956 66 år
1957 eller senere 67 år

Hvis man er født i perioden 1954 til 1956, kan man vælge at gå på folkepension et år tidligere end sin fastsatte folkepensionsalder, hvis man tager en såkaldt fleksjobordning i to år før folkepensionsalderen.

Hvor meget får man i Folkepension?

Beløbet, man modtager i folkepension, afhænger af ens samlede indkomst, herunder pensioner og formue. Der er også forskellige tillæg, der tildeles baseret på ens personlige situation. For eksempel kan man modtage ekstra tillæg, hvis man er enke/enkemand eller bor alene. Folkepensionsbeløbet justeres også årligt i takt med prisudviklingen.

Hvornår kan man tage Folkepensionen?

Man kan tidligst gå på folkepension fra det tidspunkt, hvor man når sin folkepensionsalder, som beskrevet i tabellen ovenfor. Det er dog vigtigt at notere sig, at man kan have andre pensionsordninger, som nødvendigvis ikke følger samme aldersgrænser som den offentlige folkepension, hvilket også påvirker din samlede økonomi og overvejelse om pensionering.

Hvad skal man gøre for at få Folkepension?

Man skal ansøge om folkepension online på borger.dk. Det gælder for både den statslige folkepension og ATP, selvom man først kan ansøge om ATP, når man har fået tildelt statens folkepension. I ansøgningen skal man give dokumentation, som beviser ens identitet og bopæl, samt dokumentation for ens samlede formue og indkomst.

FAQs

Folkepensionsalder født 1957, kan jeg gå på pension som 60-årig?
Nej, hvis man er født i 1957 eller senere, kan man tidligst gå på folkepension, når man fylder 67 år.

Hvornår skal man søge Folkepension?
Man skal ansøge om folkepension online på borger.dk; ansøgning bør indsendes 3-6 måneder før den ønskede startdato.

Fra Efterløn til Folkepension?
Hvis man er på efterløn, kan man fortsætte med at modtage efterløn, når man går på folkepension. Man behøver derfor ikke at stoppe med at tage imod efterløn og vente på, at folkepensionen går i gang.

Folkepension 2023
Hvis man er født i 1958 eller senere, vil ens folkepensionsalder være 67 år til og med 2023.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Man kan tidligst tage imod efterløn, når man fylder 60 år. Efterlønsordningen vil dog blive gradvist fjernet fra 2019 og fremefter, så det vil kun være de mennesker, der allerede er tilknyttet ordningen, som vil fortsætte med at kunne modtage efterløn.

Hvornår kan jeg gå på pensionberegnere?
Udbydere af pensionsordninger vil normalt give deres kunder mulighed for at benytte online pensionsberegnere, der giver en idé om den forventede pensionsindkomst. Derudover findes der også en online pensionsberegner på borger.dk.

borger.dkfolkepensionhvornår bliver man folkepensionist?
Man bliver folkepensionist på det tidspunkt, hvor man når sin fastsatte folkepensionsalder og ansøger om pensionen på borger.dk.

Førtidspension og folkepension er to ydelser, som en person kan få fra den danske stat. Førtidspension er til personer, der på grund af en sygdom eller en varig nedsat erhvervsevne ikke kan arbejde, mens folkepension er en universel ydelse, som alle danskere kan få, når de når pensionsalderen. Derfor er spørgsmålet om, hvornår man går fra førtidspension til folkepension, relevant for mange.

Førtidspension

Førtidspension er en ydelse fra staten, som gives til personer, der har en varig nedsat erhvervsevne. Det betyder, at personer på førtidspension som udgangspunkt ikke kan arbejde og forsørge sig selv ved egen indtægt. Ydelsen gives som en månedlig udbetaling og skal dække udgifterne til at leve et liv på danskernes velfærdsniveau.

Kravene for at modtage førtidspension er strenge og inkluderer en omfattende lægeerklæring fra en speciallæge efter en længerevarende sygedagpengeperiode. Det er kun muligt at få førtidspension, hvis det anses som sandsynligt, at modtageren er ude af stand til at arbejde i mere end et år og dermed ikke kan modtage andre ydelser som fx sygedagpenge eller dagpenge.

Det er også muligt at søge om førtidspension, hvis man har været i arbejde i mindst to år, men på grund af sygdom ikke længere kan arbejde. Her vil kravene for at modtage ydelsen være lidt mindre strenge, men stadig kræve en godkendelse af en speciallæge.

Folkepension

Folkepension er den ydelse, som danskerne kan få, når de når pensionsalderen. Den nuværende pensionsalder er 67 år, men det kan ændre sig i fremtiden på grund af den stigende levetid og ændringer i den danske pensionslovgivning.

Folkepensionen er en universel ydelse, som alle danskere kan få, hvis de opfylder en række krav. For det første skal man være dansk statsborger, bo i Danmark og have boet i landet mindst tre år inden for en femårsperiode. Derudover skal man have nået pensionsalderen og ikke have andre indtægter, der overstiger et bestemt beløb.

Hvornår går man fra førtidspension til folkepension?

Spørgsmålet om, hvornår man går fra førtidspension til folkepension, er relevant for de personer, der har været på førtidspension i mange år og nærmer sig pensionsalderen. I Danmark er der ikke en fast regel for, hvornår man skal stoppe med at modtage førtidspension og begynde at modtage folkepension. Det afhænger af flere faktorer, såsom hvor længe man har været på førtidspension og om man har andre indtægtskilder end førtidspensionen.

Når man nærmer sig pensionsalderen, vil man få en brev fra ATP, som er en pensionsudbyder i Danmark, med et tilbud om at begynde at modtage folkepension i stedet for førtidspension. Det er dog ikke obligatorisk at tage imod tilbuddet, og man kan fortsætte med at modtage førtidspension, hvis man ønsker det.

Hvis man vælger at tage imod tilbuddet om folkepension, vil man ikke længere modtage førtidspensionen, og man vil få udbetalt folkepensionen i stedet. Det betyder også, at man skal betale folkepensionsbidrag i stedet for det førtidspensionsbidrag, man hidtil har betalt.

FAQs

Q: Hvor længe kan man modtage førtidspension?
A: Det afhænger af ens øvrige indtægter og helbred. Der er ikke en fastsat maksimalperiode for at modtage førtidspension, men man skal løbende opfylde kravene for at modtage ydelsen.

Q: Hvornår kan man søge om førtidspension?
A: Man kan søge om førtidspension, når man har været sygemeldt i mere end et år, eller når det anses som sandsynligt, at man er ude af stand til at arbejde i mere end et år.

Q: Kan man få flere pensioner samtidig?
A: Ja, det er muligt at modtage flere forskellige pensioner samtidig, så længe man opfylder betingelserne for hver enkelt ydelse.

Q: Hvornår er man folkepensionsmodtager?
A: Man er folkepensionsmodtager, når man når pensionsalderen, som i dag er 67 år.

Q: Hvad sker der med min førtidspension, når jeg når pensionsalderen?
A: Du vil modtage et tilbud om at skifte fra førtidspension til folkepension. Det er ikke obligatorisk, og du kan fortsætte med at modtage førtidspensionen, hvis du ønsker det.

Q: Hvad sker der, hvis jeg modtager andre indtægter ved siden af min førtidspension?
A: Hvis du har andre indtægter, kan det påvirke størrelsen af din førtidspension. Hvis du modtager en indtægt, der overstiger et bestemt beløb, kan du miste retten til førtidspensionen.

Q: Hvad er folkepensionsbidrag?
A: Folkepensionsbidraget er den afgift, som man betaler af sin indkomst for at finansiere folkepensionen. Bidraget er på 8% af indkomsten og fjernes automatisk fra lønnen hver måned.

Hvor mange penge får man som folkepensionist?

I Danmark er folkepension en social velfærdsydelse, der gives til enhver, der er over 65 år, og som har boet i Danmark i mindst 3 år. Folkepensionen er en månedlig udbetaling, som har til formål at give økonomisk tryghed til pensionisterne, så de kan leve en værdig tilværelse efter mange års arbejde og bidrag til samfundet.

Men hvor meget får man egentlig som folkepensionist? Og hvordan beregnes pensionen?

Beregning af folkepension

Folkepensionen beregnes på baggrund af en række faktorer, herunder hvor længe borgeren har været bosat i Danmark, indtægt, erhvervsarbejde og formueforhold.

For at være berettiget til folkepension i Danmark skal man have været bosat i landet i mindst 3 år. Dette gælder både danske og udenlandske statsborgere. Hvis man har arbejdet og betalt skat i andre EU-lande, kan man dog medregne denne tid i beregningen af folkepensionen.

Derudover indgår indtægter på forskellige måder i beregningen af pensionen. Hvis man har haft indtægter fra arbejde, bliver disse trukket fra folkepensionen. Derudover vil en formue også blive fratrukket, hvis denne overstiger en vis grænse.

Folkepensionens beløb

Folkepensionen i Danmark udgør i 2021 1.358,86 kr. om ugen, eller 5.835,47 kr. om måneden. Beløbet er skattepligtigt og udbetales den første bankdag i måneden.

Dog vil dette beløb variere for hver enkelt pensionist, afhængigt af de individualiserede beregningsfaktorer. Hvis man eksempelvis har haft et højt lønniveau i sit erhvervsarbejde, vil man typisk have optjent en højere pension. Omvendt vil en borger med en mindre indtægt eller et kortere arbejdsliv typisk modtage en mindre pension.

Derudover kan der være forskellige tillæg til folkepensionen. For eksempel kan en ægtefælle eller samlever have ret til et tillæg, og der kan være mulighed for at få dækket visse ekstraordinære udgifter, som fx medicinudgifter. I disse tilfælde vil pensionen kunne stige.

Øvrige pensioner

Ud over folkepensionen findes der også en række øvrige pensioner, som kan påvirke pensionistens samlede indtægt. En af disse er arbejdsmarkedspension, som typisk bliver optjent gennem ens arbejdsgiver over mange år. Dette er en privat pension, som udbetales ud over folkepensionen, og som man selv har sparet op til.

Derudover findes der også andre ydelser, som kan modtages som pensionist, fx førtidspension ved sygdom eller skadesydelse efter en arbejdsskade. Disse ydelser kan give en ekstra indtægt ud over folkepensionen.

Pensionistens privatøkonomi

Folkepensionen dækker ikke alle udgifter i pensionistens hverdag, og det er derfor vigtigt at have et realistisk billede af egen privatøkonomi. Typisk vil der være en række udgifter, som falder væk, når man går på pension, fx transportudgifter til og fra arbejde og madudgifter på arbejdspladsen.

Omvendt vil der også være nye udgifter at tage højde for, fx stigende sygdomsudgifter og andre helbredsmæssige udgifter. Samtidig kan der være ønsker om at øge sin livskvalitet og oplevelser som pensionist, hvilket også kan påvirke privatøkonomien.

Det er derfor vigtigt at have en realistisk plan for privatøkonomien som folkepensionist, og at tage højde for de forskellige udgifter og indtægter, der er en del af ens liv som pensionist.

FAQs

Hvor tidligt kan man få folkepension i Danmark?

Folkepensionen kan fås, når man fylder 65 år. Der er dog mulighed for at få den udbetalt tidligere, hvis man er berettiget til efterløn eller førtidspension.

Hvordan kan man beregne sin egen folkepension?

Man kan beregne sin egen folkepension på borger.dk. Her kan man indtaste en række oplysninger om sin indtægt og arbejdsforhold, og få beregnet et estimat af sin egen pension.

Kan man tage på ferie som folkepensionist?

Ja, som folkepensionist har man mulighed for at tage på ferie og rejse som man ønsker. Dog skal man være opmærksom på de eventuelle ekstra udgifter, der kan komme i forbindelse med rejsen.

Kan man arbejde som folkepensionist?

Ja, som folkepensionist kan man godt arbejde og tjene ekstra penge ved siden af sin pension. Dog kan dette have betydning for pensionens størrelse og eventuelle sociale ydelser.

Hvordan kan man søge om folkepension i Danmark?

Man kan ansøge om folkepension på borger.dk eller på sin lokale kommunes hjemmeside. Her skal man indsende en række oplysninger om sin indtægt og formueforhold, så ens pension kan beregnes.

Folkepensionsalder født 1957: Hvad du skal vide om pensionering

Folkepensionsalder født 1957 er en vigtig dato for mange danskere, fordi det er den alder, hvor de kan gå på folkepension. Denne artikel går i dybden med, hvad folkepensionsalderen betyder, og hvad du skal vide om pensionering, hvis du blev født i 1957.

Hvad er folkepension?

Folkepension er en økonomisk støtte, som tilbydes af den danske stat til ældre borgere, der ikke længere kan arbejde på fuldtid eller kun kan arbejde delvist. Folkepensionen er finansieret gennem skatteindtægter og er en del af det danske velfærdssystem.

For at være berettiget til folkepension skal man bo i Danmark og have en bopæl her i mindst 10 år. Derudover skal man være fyldt 67 år, medmindre man har opnået ret til efterløn eller fleksibel efterløn. Folk, der er født i 1957, kan gå på folkepension den 1. januar 2024, når de fylder 67 år.

Hvad er folkepensionsalder født 1957?

Folkepensionsalderen for danskere født i 1957 er 67 år. Dette betyder, at hvis du er født i 1957, kan du gå på folkepension fra 1. januar 2024.

Men det er ikke altid så simpelt. Nogle personer kan have ret til efterløn eller fleksibel efterløn, som kan betyde, at de går på pension tidligere end 67 år. Efterløn er en type løn, som modtages i perioden mellem, hvor en person forlader arbejdet og hvor de modtager deres folkepension. Fleksibel efterløn giver mulighed for en gradvis overgang fra arbejde til pension.

Desuden kan nogle individer tage en tidlig tilbagetrækning fra arbejde på grund af helbredsmæssige problemer, som f.eks. invaliderende sygdomme eller skader.

Hvordan fungerer folkepension?

Folkepension er designet til at give ældre danskere en økonomisk støtte, som hjælper dem med at opretholde deres livsstil og tilbageholde sulten. Folkepensionen er skattefinansieret og er betalt af de penge, som borgerne betaler i skat. Derfor er det kun personer, som har boet i Danmark i mindst 10 år, som er berettigede til at modtage folkepension.

Folkepensionen varierer i størrelse afhængigt af ens indkomst og opsparing. De fleste får en basispension, som er et fast beløb udbetalt hver måned. Derudover kan personer med en lav indkomst modtage en tillægspension, som er designet til at hjælpe med at dække daglige udgifter.

Folkepensionen er skattepligtig, hvilket betyder, at personer på pension stadig skal betale skat. Den samlede pension kan også påvirkes af andre faktorer, som f.eks. Samlevende og sundhedsproblemer.

Er det muligt at tjene penge, mens man modtager folkepension?

Ja, det er muligt at tjene penge, mens man modtager folkepension. Men arbejdsindtægter kan påvirke størrelsen af folkepensionen. Den danske regering har fastsat en grænse for, hvor meget personer kan tjene, før deres folkepension bliver påvirket. Hvis personer tjener mere end grænsen, kan deres folkepension reducere eller endda udelukkes.

Hvad er andre muligheder for pensionering i Danmark?

Udover folkepension kan danskere også vælge at pensionsopsparing og privat pension. Disse muligheder kan giver ekstra økonomisk støtte i pensionstilværelsen.

Der er også mulighed for at tage en tidlig pensionering, hvis man opfylder visse kriterier. Desuden kan personer også vælge at arbejde på deltid eller forblive på arbejdsmarkedet på andre måder.

Ofte stillede spørgsmål om folkepensionsalder født 1957

1. Kan jeg modtage både folkepension og efterløn?

Ja, det kan du. Efterløn er en former for løn, som modtages mellem fratrædelsen på arbejdet og modtagelsen af ens folkepension. Det kan tage forskellige former, og du kan fortsætte med at arbejde på deltid i mellemtiden.

2. Hvordan påvirker min sundhed min pensionsalder?

Hvis du har helbredsmæssige problemer, som gør det vanskeligt at arbejde, kan du have ret til at trække sig tilbage tidligere end din folkepensionsalder. Dette kaldes en førtidspension, og det kan give økonomisk støtte, hvis du er ude af stand til at arbejde.

3. Kan jeg fortsætte med at arbejde efter 67 år?

Ja, du kan fortsætte med at arbejde, efter du når folkepensionsalderen. På det tidspunkt er din folkepension tilgængelig for dig, men det betyder ikke, at du ikke længere kan arbejde.

4. Kan jeg arbejde i udlandet og stadig modtage folkepension?

Ja, du kan arbejde i udlandet og stadig modtage folkepension. Men der er nogle begrænsninger, og din pension kan påvirkes af din indkomst og eventuelle ændringer i arbejdsstatus.

5. Hvor kan jeg få mere information om pensionering i Danmark?

Der er mange kilder til information om pensionering i Danmark, herunder offentlige myndigheder og private finansielle institutioner. Du kan også konsultere en økonomisk rådgiver for mere information om de forskellige muligheder og hvordan de kan påvirke din pension.

Er det muligt for dig at gå på pension som 60-årig? Ja, det er det i de fleste tilfælde. Men der er flere faktorer, der spiller ind, når det kommer til at træffe en sådan beslutning. I denne artikel vil vi se på nogle af de vigtigste overvejelser, du bør gøre, før du tager en beslutning om din pensionering.

Før vi begynder, er det vigtigt at bemærke, at pensionering er en individuel beslutning, og hvad der fungerer for én person, fungerer måske ikke for en anden. Derfor er det afgørende, at du overvejer dine personlige økonomiske behov og fremtidige mål, inden du træffer en beslutning om pensionering.

Lad os først se på nogle af de faktorer, der kan påvirke din beslutning om at gå på pension som 60-årig.

Økonomisk sikkerhed
En vigtig faktor, der påvirker din beslutning om pensionering, er din økonomiske situation. Du skal have nok opsparing eller en kontinuerlig indkomststrøm for at kunne opretholde din levestandard, når du går på pension.

Dit budget
Du skal også overveje din livsstil og dit budget. Hvad er dine daglige udgifter, og vil de stadig være til stede, når du går på pension? Tænk over de ting, der kan ændre sig, når du går på pension, som for eksempel mindre transportudgifter og et mindre behov for professionelt tøj og udstyr.

Din alder og helbred
En anden væsentlig faktor, når det gælder pensionering, er din alder og helbred. Hvis du er sund og aktiv, og du stadig nyder dit arbejde, er det måske ikke den bedste tid at overveje pensionering.

På den anden side, hvis dit helbred er faldende, og du ikke længere har energi og interesse for dit arbejde, eller hvis du tænker på at stresse af og nyde mere fritid, kan det være en passende tid at overveje pensionering.

Hvis du har tænkt over de tre faktorer ovenfor, og du stadig overvejer pensionering som 60-årig, er det nu tid til at undersøge, hvilke pensioneringsmuligheder, der er til rådighed for dig.

Her er et overblik over nogle af de mest almindelige pensioneringsordninger i Danmark:

Folkepension
Folkepensionen er et grundlæggende socialt sikringssystem i Danmark, som alle borgere har ret til ved at have opholdt sig i landet i mindst 3 år inden folkepensionsalderen. Aldersgrænsen for folkepensionen er 66 år i 2019, men stiger gradvist til 67 år i 2025.

ATP Livslang Pension
ATP Livslang Pension er en pensionsordning, der giver en garanteret minimumsindtægt til folkepensionister. I øjeblikket modtager pensionister, der har boet i Danmark i mindst 40 år, 16.500 DKK om måneden.

Arbejdspensionsordning
Mange arbejdspladser tilbyder en arbejdspensionsordning til deres medarbejdere. Ordningerne kan variere meget, men i de fleste tilfælde kræver de, at medarbejderne bidrager til ordningen gennem en del af deres løn.

Private pensioneringsordninger
Private pensioneringsordninger kan være en god måde at øge din opsparing og sikre, at du har en mere tilstrækkelig indkomst, når du går på pension. Disse ordninger har dog ofte omkostninger og gebyrer, så det er vigtigt at forstå, hvad du tilmelder dig, før du indgår en aftale.

Som du kan se, er der forskellige muligheder for pension, og det er vigtigt at undersøge hver enkelt mulighed i forhold til din personlige situation. For nogle vil det være nødvendigt med flere forskellige pensionsplaner, mens andre måske kan nøjes med en enkelt ordning.

FAQs

Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål, der stilles, når det gælder pensionering som 60-årig.

1. Kan jeg trække mig tilbage som 60-årig uden en opsparing?
Det afhænger af din økonomiske situation. Hvis du ikke har nogen opsparing, kan det være svært at opretholde din levestandard uden en indkomststrøm. Du kan dog overveje at søge offentlige pensionsordninger, som folkepension, ATP Livslang Pension og lignende.

2. Hvor meget skal jeg spare op, før jeg går på pension?
Det er svært at sige, da det afhænger af din livsstil og dine behov. Du skal sørge for at have nok opsparing til at opretholde en tilstrækkelig indkomststrøm og dække dine daglige udgifter. Du kan søge professionel rådgivning om, hvor meget du bør spare op, før du trækker dig tilbage.

3. Hvordan kan jeg maksimere min pensionsopsparing?
Der er flere måder at maksimere din pensionsopsparing på. Først og fremmest, bør du tilmelde dig enhver pensionsordning, der tilbydes af din arbejdsplads. Du kan også overveje at spare op til en privat pensionsordning og investere i aktier eller obligationer for at øge din opsparing.

4. Hvordan vil min skat ændre sig, når jeg går på pension?
Det afhænger af din samlede indkomst. Folkepension og ATP Livslang Pension beskattes som en personlig indkomst, mens anden indkomst afhænger af, hvordan du har investeret dine midler. Det er en god idé at konsultere en skatterådgiver for at få mere præcis information om, hvordan din skat vil blive ramt.

5. Hvornår bør jeg tage min første pensionsudbetaling?
Det afhænger af dine personlige ønsker og behov. Du kan vælge at tage din første pensionsudbetaling, når du går på pension, eller du kan udskyde den i håb om at øge din indtjening. Du kan søge rådgivning om, hvad der vil fungere bedst for dig.

I sidste ende er pensionering en personlig beslutning, og du skal tage hensyn til din personlige situation og økonomiske mål, før du tager en beslutning. Hvis du er i tvivl, kan du altid søge professionel rådgivning og tage din tid til at overveje dine muligheder.

Folkepension er et grundlæggende pensionssystem, som er designet til at sikre, at danske statsborgere har mulighed for at leve en værdig alderdom uden at skulle bekymre sig om økonomiske problemer. Men hvornår er det egentlig tid til at søge folkepension, og hvad skal man tænke på i den forbindelse?

Generelt set er det bedst at søge folkepension, når man har nået pensionsalderen, som for de fleste danskere bliver 65 år. Men der er flere faktorer, der kan spille ind, når det kommer til at tage en beslutning om at søge folkepension.

Folkepensionens grundlæggende betingelser

Før vi går dybere ind i, hvornår det kan være bedst at søge folkepension, vil vi først tage et kig på de grundlæggende betingelser for at kunne modtage folkepension.

Først og fremmest skal man være fyldt 65 år. Dernæst skal man have boet i Danmark i mindst 3 år i perioden mellem det år, hvor man fyldte 15 år, og det år, hvor man når pensionsalderen. Det vil sige, at man skal have haft bopæl i Danmark i mindst 3 år fra man fylder 15 år, og frem til man fylder 65 år.

Man skal også have været i Danmark, eller have haft bopæl i et andet EU-land, på Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz i mindst 10 års sammenhæng i perioden fra det år, hvor man fyldte 15 år og frem til det år, hvor man når pensionsalderen.

Endelig skal man opfylde en økonomisk betingelse for at kunne modtage folkepension. Man har typisk modtaget en pensionsudbetaling fra sin arbejdsgiver og har indbetalt til ATP i en periode. ATP er en pensionsordning, hvor ens arbejdsgiver indbetaler penge til ens pension. Man kan også have sparet op til pension i private eller offentlige pensionsordninger.

Hvornår skal man søge folkepension?

Som nævnt tidligere bliver de fleste danskere indstillet på at søge folkepension, når de fylder 65 år. Dette skyldes i høj grad, at pensionsalderen for almindelig folkepension er sat til 65 år i Danmark.

Der er dog flere faktorer, der kan spille ind, når det kommer til at beslutte, hvornår man skal søge folkepension. Først og fremmest kan det have betydning for ens økonomiske situation. Jo tidligere man søger folkepension, jo lavere vil ens pensionsudbetaling typisk være.

Samtidig kan det også have betydning for ens arbejdsforhold. Hvis man stadig er i beskæftigelse og har tænkt sig at fortsætte med dette, kan det være en god idé at vente med at søge folkepension.

Hvis man har job hos en arbejdsgiver, som har en pensionsordning, kan man muligvis stadig få udbetalt denne, selvom man har søgt folkepension. Det kan betyde, at man får en større samlet pensionsudbetaling, hvis man venter med at søge folkepension, til man har forladt arbejdsmarkedet.

Hvordan søger man folkepension?

Hvis man har besluttet sig for at søge folkepension, er der flere måder, man kan gøre dette på. Man kan blandt andet søge folkepension via pension.dk eller på borger.dk.

Derudover kan man også søge folkepension ved at ringe til Udbetaling Danmark på telefonnummeret 70 12 80 81.

Før man søger folkepension, er det en god idé at have de nødvendige oplysninger klar. Dette kan være ens CPR-nummer, nem-id, bankoplysninger og oplysninger om ens arbejdsgiver og pensionsordning.

FAQs

Hvor tidligt kan man søge folkepension?

Man kan tidligst søge folkepension 3 måneder før, man har nået pensionsalderen.

Er det muligt at arbejde samtidig med, at man modtager folkepension?

Ja, det er muligt at arbejde samtidig med, at man modtager folkepension. Dog skal man være opmærksom på, at ens pensionsudbetaling kan blive nedsat, hvis man tjener over et vis beløb.

Hvordan kan man beregne sin pensionsudbetaling?

Man kan beregne sin pensionsudbetaling via pension.dk eller på borger.dk. Hvis man ønsker en mere præcis beregning, kan man også kontakte sin pensionsudbyder direkte.

Er der forskel på, hvor meget man kan få i folkepension, afhængigt af hvor man bor i landet?

Nej, der er ingen forskel på, hvor meget man kan få i folkepension, afhængigt af hvor man bor i landet. Folkepensionen er ens for alle pensionister i Danmark.

Hvad sker der hvis man har haft ophold i udlandet?

Hvis man har haft ophold i udlandet, kan det have indvirkning på ens mulighed for at modtage folkepension. Man skal have haft bopæl i Danmark i mindst 3 år i perioden mellem det år, hvor man fyldte 15 år og det år, hvor man når pensionsalderen. Man skal også have været i Danmark, eller have haft bopæl i et andet EU-land, på Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz i mindst 10 års sammenhæng i perioden fra det år, hvor man fyldte 15 år og frem til det år, hvor man når pensionsalderen.

Konklusion

Som det fremgår af denne artikel, er der flere faktorer, der spiller ind, når man skal beslutte, hvornår det er bedst at søge folkepension. Hvis man er i beskæftigelse, kan det være en god idé at vente med at søge folkepension, indtil man er klar til at forlade arbejdsmarkedet.

Uanset hvad, er det dog vigtigt at huske på, at folkepension er en grundlæggende rettighed for alle danske statsborgere, og at man bør søge denne, når man når pensionsalderen. Det kan sikre en økonomisk tryghed og værdig alderdom i Danmark.