Hvordan søger man folkepension i Danmark? Få den ultimative guide her!

1. Indledning

Folkepension er en ydelse, der gives af staten til personer, der har nået en vis alder og ikke længere arbejder. Det er en form for social sikring, der skal sikre, at folk har en økonomisk grundforsørgelse, når de når pensionsalderen. Der er mange spørgsmål, der kan opstå, når man ønsker at søge folkepension. Derfor har vi skrevet denne artikel, der dækker alt, hvad du behøver at vide om at søge folkepension.

2. Grundlaget for at søge folkepension

Grundlaget for at søge folkepension er, at man opfylder visse betingelser. For det første skal man have nået folkepensionsalderen, som for tiden er 66 år. Derudover skal man have været bosat eller arbejdet i Danmark i minimum 3 år, og man skal have opnået retten til fuld folkepension.

Hvis man har arbejdet i udlandet, kan det påvirke ens ret til folkepension. Der er særlige regler for, hvordan arbejdsperioder i udlandet skal beregnes, og det kan derfor være en god idé at søge rådgivning om dette, inden man ansøger om folkepension.

3. Hvornår kan man søge folkepension?

Man kan tidligst søge om folkepension, når man er cirka 3 måneder fra at have opnået folkepensionsalderen. Det betyder, at hvis man ønsker at modtage sin folkepension fra det tidspunkt, hvor man når pensionsalderen, skal man søge om folkepension cirka 3 måneder inden dette tidspunkt.

Det er også muligt at søge om folkepension før pensionsalderen, hvis man opfylder betingelserne for at få førtidspension eller seniorførtidspension. Derudover kan man også ansøge om efterløn, inden man når pensionsalderen, hvis man har arbejdet i minimum 30 år.

4. Hvordan ansøger man om folkepension?

Det er muligt at ansøge om folkepension på flere forskellige måder. Den nemmeste måde er at søge om folkepension online via borger.dk. Det kræver dog, at man har NemID, og at man har adgang til en computer.

Hvis man ikke har adgang til en computer eller ikke ønsker at søge online, kan man også ansøge om folkepension ved at udfylde en ansøgningsblanket og sende den til Udbetaling Danmark. Blanketten kan enten hentes på Udbetaling Danmarks hjemmeside eller i en Borgerservice.

Det er også muligt at ansøge om folkepension ved at ringe til Udbetaling Danmark og få hjælp til at udfylde ansøgningsblanketten.

5. Hvad skal man have med i ansøgningen om folkepension?

I ansøgningen om folkepension skal man give oplysninger om ens personlige forhold, som navn, CPR-nummer og adresse. Derudover skal man oplyse om ens indtægtsforhold, herunder eventuelle offentlige ydelser og private pensionsordninger.

Hvis man er gift eller samlevende, skal man også oplyse om ens partners indtægtsforhold. Det er vigtigt at give korrekte og fuldstændige oplysninger i ansøgningen, da det kan påvirke, hvor meget folkepension man vil modtage.

6. Hvor lang tid går der, inden man får svar på sin ansøgning om folkepension?

Det kan tage forskellig tid at få svar på sin ansøgning om folkepension. I nogle tilfælde kan man få sin folkepensionsbevilling inden for få dage, mens det i andre tilfælde kan tage op til flere måneder, hvis der f.eks. er behov for yderligere oplysninger eller dokumentation.

Hvis man ikke har hørt noget, kan man kontakte Udbetaling Danmark og høre, hvad status er på ens ansøgning.

7. Hvad sker der efter man har søgt folkepension?

Når man har søgt folkepension og fået sin bevilling, vil man modtage sin folkepension på månedsbasis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at folkepensionen kan påvirkes af ens andre økonomiske forhold, herunder indtægter fra arbejde eller private pensioner.

Derudover er det også vigtigt at være opmærksom på, at folkepensionen kan ændre sig over tid, f.eks. hvis der ændres i de offentlige ydelser eller pensionssatser.

8. Hvad kan man gøre, hvis man bliver afvist folkepension?

Hvis man bliver afvist folkepension, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning inden en eventuel klage, da reglerne kan være komplekse og svære at navigere i.

9. Konklusion

At søge folkepension kan virke som en uoverskuelig opgave, men det er dog en enkel proces, der kan gøres online, ved at ringe eller ved at gå til sin lokale borgerservice. Folkepension er en ydelse, der gives af staten til personer, der opfylder visse betingelser, og som ønsker at have en økonomisk sikkerhed, når de stopper med at arbejde. Det er derfor essentielt, at man undersøger ens rettigheder i forhold til folkepension, før man søger.

Hvad skal man bruge for at søge folkepension?

Når man nærmer sig pensionsalderen, er det vigtigt at vide, hvilke krav der skal opfyldes for at kunne søge folkepension. I dette artikel vil vi gennemgå de vigtigste krav, dokumenter og andre oplysninger, som er nødvendige for at søge folkepension i Danmark.

Kravene for at søge folkepension

I Danmark er det muligt at søge folkepension fra 65 år. Dog kan man også søge om førtidspension, hvis man ikke er i stand til at arbejde på grund af en sygdom eller handicap.

For at opfylde kravene til at søge folkepension, skal man:

– Være tilmeldt folkeregistret i Danmark
– Være fyldt 65 år
– Have haft ophold i Danmark i mindst 3 år sammenlagt i perioden fra 15 år før folkepensionsalderen til folkepensionsalderen.
– Have opfyldt arbejdskravet, som indebærer mindst 40 års arbejde eller ophold i Danmark.
– Have tilknytning til Danmark

Hvad betyder tilknytning til Danmark, og hvordan kan man dokumentere det?

For at opfylde kravet om tilknytning til Danmark, skal man enten have opholdt sig i landet i mindst 3 år sammenlagt i perioden fra 15 år før folkepensionsalderen til folkepensionsalderen, eller man skal have en tilknytning til Danmark gennem arbejde, bolig eller familie.

Hvis man har arbejdet og betalt skat i Danmark i mindst 3 år, opfylder man automatisk kravet om tilknytning til Danmark. Hvis man derimod ikke har arbejdet i Danmark, kan man dokumentere sin tilknytning gennem sit bopælsforhold. Det vil sige, at man skal kunne dokumentere, at ens bopæl ligger i Danmark og at man har betalt skat af sin indkomst i Danmark. Hvis man ikke har en bolig i Danmark, men har børn, ægtefælle eller samlever i landet, kan man også opfyldes kravet om tilknytning på den måde.

Arbejdskravet

Arbejdskravet indebærer, at man skal have haft mindst 40 års arbejde eller ophold i Danmark, for at kunne søge folkepension. Hvis man har arbejdet i mindre end 40 år, bliver ens folkepensionsbeløb reduceret.

Som arbejde tæller både lønmodtagerarbejde og selvstændigt erhvervsarbejde. Det er også vigtigt at værne enkelte års ledighedssamt tiltag, såsom orlov, barsel, sygdom og uddannelse også kan tælle med som arbejdsår, hvis man har modtaget arbejdsmarkedsydelse.

Hvilke dokumenter skal man bruge for at søge folkepension?

Når man ønsker at søge folkepension, skal man have følgende dokumenter klar:

1. NemID

NemID er nødvendigt for at kunne oprette en digital postkasse og ansøge om folkepension på borger.dk.

2. Dokumentation for fødsel

Man skal kunne dokumentere sin fødselsdato med fx sit fødselsattest eller beskrivelse i passet.

3. Oplysninger om arbejde

Man skal have en oversigt over alle ansættelser og arbejdsperioder inklusive datoer, arbejdssted og -opgaver og eventuelle lønsedler.

4. Oplysninger om bopæl og tilknytning til Danmark

Man skal kunne dokumentere sin bopæl og tilknytning til Danmark gennem fx dokumentation fra SKAT og oplysninger om tidligere boliger og eventuelle udenlandsophold.

5. Dokumentation for eventuelle pensioner eller årlig indkomst

Hvis man modtager andre pensioner eller har en årlig indkomst, skal man kunne dokumentere dette for at kunne beregne ens ret til folkepension.

FAQs om folkepension

Hvornår kan jeg tidligst søge folkepension?

Man kan tidligst søge folkepension fra den første dag i den måned, hvor man fylder 65 år.

Hvilken beløb kan jeg forvente at modtage i folkepension?

Beløbet afhænger af ens ret til folkepension, herunder om man opfylder arbejdskravet og kravet om tilknytning til Danmark. Folkepensionsbeløbet i 2021 er i gennemsnit 12.330 kr. om måneden før skat.

Kan jeg få folkepension, hvis jeg ikke har arbejdet i 40 år?

Ja, man kan stadig søge folkepension, hvis man ikke har arbejdet i 40 år. Men jo længere tid man har arbejdet, jo højere bliver ens folkepensionsbeløb.

Hvis jeg har arbejdet i udlandet, tæller det med i arbejdskravet?

Det er muligt at tælle perioder med arbejde i EU/EØS-lande og visse andre lande med på arbejdslisten. Desuden kan perioder med ophold i andre lande tælle med i tilknytningen til Danmark.

Hvornår får jeg udbetalt folkepension?

Folkepensionen bliver udbetalt månedsvis bagud, normalt omkring den 20. i måneden. I visse tilfælde kan man dog få udbetalt folkepensionen kvartalsvis.

Kan jeg modtage andre ydelser samtidigt med folkepension?

Ja, det er muligt at modtage fx ATP, folkepensionstillæg eller ældrecheck samtidigt med folkepension.

Konklusion

At søge folkepension kan virke omfattende, men det er vigtigt at have en klar forståelse af kravene og dokumentationen, der kræves. Hvis man er usikker på noget, er det altid en god idé at kontakte sin pensionsselskab eller kommunen for hjælp og vejledning. Husk også på, at man kan søge senest 3 måneder før sin pensionsalder.

Folkepension er en social ydelse, der gives til danskere, der har opnået en vis alder og som ikke har mulighed for at forsørge sig selv på anden vis. De fleste danskere går på folkepension, når de fylder 67 år, og derfor er det vigtigt at have en god forståelse for, hvad man kan forvente at modtage i folkepension efter skat.

Hvor meget får man i folkepension efter skat?
Folkepensionen er en fast ydelse, som ikke kan ændres. Folkepensionen bliver justeret hvert år i takt med inflationen, og ydelsen kan variere afhængigt af, om man er enlige eller gift. Derudover afhænger folkepensionen af ens bopælsland og indkomst. Hvis man har en indtægt ud over folkepensionen, vil man have en mindre folkepension.

I 2021 er folkepensionen for enlige på 66.627 kroner om året før skat og for gifte eller samlevende på 53.509 kroner om året før skat. Efter skat er folkepensionen som regel omkring 56.500 kroner om året for enlige og 45.500 kroner om året for gifte eller samlevende.

Derudover har folkepensionen også et pensions-tillæg, som afhænger af ens tidligere arbejdsindkomst og antal års optjening. Pensions-tillægget kan variere afhængigt af ens optjening, og der er ingen fast regel for, hvor meget man kan forvente at modtage i pensionstillæg.

Hvordan beregnes skatten på folkepensionen?
Skatten på folkepensionen beregnes på samme måde som skatten på andre indkomster. Skatten på folkepensionen afhænger af ens indkomst, og jo højere indkomst man har, desto højere vil ens skat være. Hvis man har en indkomst ud over folkepensionen, vil man have en højere skat. Derudover kan man også trække visse udgifter fra i skat, såsom rejse- og befordringsfradrag.

Hvorfor modtager nogle mennesker mindre i folkepension end andre?
Nogle mennesker modtager mindre i folkepension end andre på grund af forskellige faktorer som alder, bopælsland, indkomst og pensionstillæg. Folkepensionen justeres hvert år i takt med inflationen. Derudover spiller ens bopælsland også en stor rolle i beregningen af folkepensionen. Hvis man er flyttet til Danmark efter at have arbejdet i et andet land, vil man typisk have ret til mindre i folkepension.

Indkomst spiller også en vigtig rolle i beregningen af folkepensionen. Hvis man har tjent mere, når man var aktiv på arbejdsmarkedet, vil man typisk have ret til flere pensions-tillæg. Desuden har nogle mennesker modtaget forskellige former for pensioner gennem deres arbejde, som kan påvirke deres folkepension.

Hvad kan man gøre, hvis man har brug for mere end folkepensionen?
Hvis man har brug for mere end folkepensionen, er der flere muligheder til rådighed. Man kan for eksempel spare op til sin pension ved at investere i aktier eller pensionsspareordninger. Man kan også overveje at ændre sin livsstil og leve mere beskedent i pensionen.

Hvis man har en ejendom, kan man også overveje at sælge ejendommen og flytte til en mindre bolig. På denne måde kan man frigive penge og investere dem til sin pension.

FAQs

Hvorfor er det vigtigt at have en god forståelse af folkepensionen?
Det er vigtigt at have en god forståelse af folkepensionen, da det er den primære kilde til indkomst for mange mennesker, når de går på pension. Hvis man ikke har en god forståelse af folkepensionen, kan det føre til økonomiske vanskeligheder senere i livet, hvis man ikke har sparet nok op til sin pension.

Hvilke andre ydelser kan man modtage, hvis man har brug for ekstra støtte?
Hvis man har brug for ekstra støtte, kan man også kigge på andre offentlige ydelser, der kan være tilgængelige, såsom boligstøtte eller forsorgshjælp. Det er også muligt at søge støtte fra forskellige organisationer, der tilbyder hjælp til ældre mennesker.

Hvordan kan man søge om folkepension?
Man kan søge om folkepension ved at kontakte sin kommune eller borger.dk. Det er vigtigt at oplyse ens personlige og økonomiske information samt tidligere arbejde og optjente pensions-tillæg.

Hvad sker der, hvis man fortsætter med at arbejde, når man går på folkepension?
Hvis man fortsætter med at arbejde, når man går på folkepension, vil man fortsat modtage folkepension. Dog skal man være opmærksom på, at man vil blive beskattet på samme måde som andre indkomster, som man modtager.

Kan man modtage folkepension, hvis man er gift eller samlevende?
Ja, man kan modtage folkepension, hvis man er gift eller samlevende, og ens samlever eller ægtefælle også kan modtage folkepension. Dog kan beløbet variere afhængigt af ens samlever eller ægtefælles indkomst.

Hvordan kan man forberede sig bedst til pensionen?
Det er en god idé at starte med at spare op til pensionen tidligt og overveje at investere i pensionsspareordninger eller aktier. Man kan også overveje at ændre sin livsstil og reducere sine udgifter på forhånd. Det er også en god idé at holde sig opdateret på reglerne omkring folkepension og andre pensionsydelser for at sikre, at man har en stabil og bæredygtig indkomst i pensionen.

Fra efterløn til folkepension

Efterløn og folkepension er to begreber, som mange danskere har stiftet bekendtskab med. Efterløn er en ordning, hvor man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen og få en månedlig udbetaling. Folkepension er en pensionsordning, som alle borgere i Danmark har adgang til fra de fylder 65 år. Men hvad sker der, når man går fra efterløn til folkepension? Dette kan være en udfordring for mange, da der er mange regler og betingelser, der skal tages højde for. I denne artikel vil vi gennemgå, hvordan man går fra efterløn til folkepension og hvad man skal være opmærksom på.

Efterløn

En af de store fordele ved efterløn er, at man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end man ellers ville kunne med folkepensionen. Efterlønnen er en offentlig ordning, som man kan søge om, hvis man har været på arbejdsmarkedet i minimum 30 år og opfylder en række krav. Man kan vælge at gå på efterløn, når man fylder 60 år. Det er også muligt at få efterløn som førtidspensionist eller hvis man er gået ledig og har opbrugt sin dagpengeret.

Efterlønnen udbetales månedligt og udgør ca. 48% af ens gennemsnitlige indtægt i de sidste 3 år, man har arbejdet. Der er dog et loft over, hvor meget man kan få udbetalt i efterløn, som sættes hvert år af Folketinget.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at efterlønsordningen er en midlertidig ordning. Det vil sige, at man skal være opmærksom på, at man på et tidspunkt vil skulle gå fra efterløn til folkepension.

Folkepension

Folkepension er en ordning, som alle borgere i Danmark har ret til, når de fylder 65 år. Folkepensionen er en månedlig ydelse, som man får udbetalt fra det offentlige, og som skal give en grundlæggende økonomisk sikkerhed i alderdommen.

Folkepensionsalderen er fastsat til 65 år, men det er muligt at blive længere på arbejdsmarkedet og stå af fra efterlønnen, når man bliver 66 år. Der er dog en række betingelser, som man skal opfylde for at kunne modtage folkepensionen.

Betingelser for at modtage folkepension

For at kunne modtage folkepension skal man opfylde en række betingelser:

– Man skal være fyldt 65 år
– Man skal have bopæl i Danmark
– Man skal have været medlem af en pensionsordning i minimum 3 år før man gik på pension
– Man må ikke have for stor formue eller indtægt

Formue- og indtægtsforhold

Når man går fra efterløn til folkepension, skal man være opmærksom på sine formue- og indtægtsforhold, da de kan påvirke ens folkepensionsydelse.

Hvis man har en formue over et vis beløb, kan det påvirke ens folkepensionsydelse. Formuen er dog forskellig alt efter ens alder og civilstatus. Når man fylder 65 år vil formuegrænsen ved enlige være på ca. 132.000 kr. og for par ca. 228.000 kr.

Indtægt kan også have indflydelse på folkepensionsydelsen. Hvis man fortsætter med at arbejde efter man er gået på folkepension, kan det påvirke ydelsen. Hver eneste krone man tjener over et bestemt beløb, vil medføre en mindre ydelse. Beløbet ændrer sig alt efter ens alder og civilstatus. Når man fylder 65 år, vil grænsen ved enlige være ca. 7.000 kr. per måned og for par ca. 12.000 kr. per måned.

Får man udbetalt efterløn samtidig med folkepension?

Det kan godt lade sig gøre at modtage både efterløn og folkepension samtidig. Hvis man har optjent ret til efterløn og samtidig opfylder betingelserne for folkepension, kan man vælge at få udbetalt begge ydelser samtidig.

Hvordan går man fra efterløn til folkepension?

Når man skal gå fra efterløn til folkepension, skal man selv tage initiativ til det. Det er muligt at søge om folkepension tidligst 3 måneder før det tidspunkt, hvor man ønsker at gå på pension.

Man skal udfylde en ansøgningsskema og vil herefter få besked fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt man opfylder betingelserne for at modtage folkepension. Hvis man får bevilliget folkepension, vil man også få besked om, hvornår udbetalingen kan starte.

Når man går fra efterløn til folkepension, kan ens indtægts- og formueforhold have indflydelse på ens ydelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan disse forhold kan påvirke ens økonomi.

Frequently Asked Questions (FAQs)

Jeg får efterløn, kan jeg stadig arbejde ved siden af?

Ja, man kan få efterløn og samtidig arbejde ved siden af. Det kan dog have indflydelse på ens efterlønsydelse, hvis man tjener over et bestemt beløb.

Kan jeg få udbetalt både efterløn og folkepension samtidig?

Ja, det er muligt at få udbetalt både efterløn og folkepension samtidig, hvis man opfylder betingelserne for begge ydelser.

Kan jeg få udbetalt efterløn og samtidig optjene ret til folkepension?

Ja, det er muligt at få udbetalt efterløn og samtidig optjene ret til folkepension.

Hvilken betydning har min formue på min folkepensionsydelse?

Hvis man har en formue over et vis beløb, kan det have indflydelse på ens folkepensionsydelse.

Hvilken betydning har min indtægt på min folkepensionsydelse?

Hvis man fortsætter med at arbejde efter man er gået på folkepension, kan det have indflydelse på ens folkepensionsydelse. Hver eneste krone man tjener over et bestemt beløb, vil medføre en mindre ydelse.

Hvordan søger jeg om folkepension?

Man kan søge om folkepension tidligst 3 måneder før det tidspunkt, hvor man ønsker at gå på pension. Man skal udfylde en ansøgningsskema og vil herefter få besked fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt man opfylder betingelserne for at modtage folkepension.

En blanket til ansøgning om folkepension er et vigtigt dokument for mennesker, der ønsker at søge folkepension i Danmark. Folkepension er en universel pensionsordning, som er finansieret gennem skatter og bidrag fra arbejdsgivere og medarbejdere. Det er en vigtig indkomstkilde for mange ældre danskere, og derfor er en klar vejledning til ansøgning af folkepension afgørende for at sikre, at ansøgerne får de penge, som de har ret til.

Denne artikel beskriver, hvad en blanket til ansøgning om folkepension er, hvad der kræves for at ansøge om folkepension, og hvordan man udfylder blanketten. Artiklen vil også adressere nogle af de ofte stillede spørgsmål om blanketten til ansøgning om folkepension.

Hvad er en blanket til ansøgning om folkepension?

En blanket til ansøgning om folkepension er et dokument, som ansøgere skal udfylde og indsende for at ansøge om pensionsordningen. Blanketten kan udfyldes online eller ved at downloade en kopi af blanketten fra borger.dk eller ved at besøge en Borgerservice i ens kommun. Ansøgerne skal udfylde blanketten med personlige oplysninger, beskrive deres indkomst og arbejdshistorie, og dokumentere deres bopæl og ægteskabelige status.

Krav til ansøgning om folkepension

For at ansøge om folkepension skal ansøgerne opfylde visse alderskrav samt have boet og arbejdet i Danmark i en bestemt periode. Ansøgere kan ansøge om folkepension fra en alder af 65 år. Derudover skal ansøgerne have boet og arbejdet i Danmark i mindst tre år, inden de når pensionsalderen. Der er dog en undtagelse fra denne regel, hvis ansøgerne er statsborgere i et EU- eller EØS-land, Schweiz eller et land, som Danmark har en socialsikringsaftale med. I dette tilfælde vil ansøgerne kunne modtage folkepension uden at have boet og arbejdet i Danmark i tre år.

Hvordan udfylder man en blanket til ansøgning om folkepension?

En blanket til ansøgning om folkepension kan udfyldes online eller ved at downloade en kopi af blanketten og udfylde den i hånden. Uanset hvordan man vælger at udfylde blanketten, skal ansøgerne angive personlige oplysninger og beskrive deres indkomst og arbejdshistorie.

Ansøgere skal indsende dokumentation, såsom lønsedler fra tidligere ansættelser og årsopgørelser fra SKAT, for at bekræfte deres indkomst og arbejdshistorie. Hvis ansøgerne har boet i udlandet, skal de også dokumentere dette, for eksempel ved at fremlægge en opholdstilladelse eller en arbejdstilladelse.

Derudover skal ansøgerne dokumentere deres bopæl og ægteskabelige status. Hvis ansøgerne er gift eller lever i et registreret partnerskab, skal de også dokumentere deres ægtefælles indkomst og formue.

Ofte stillede spørgsmål om en blanket til ansøgning om folkepension:

1. Hvornår skal man ansøge om folkepension?

Ansøgere kan ansøge om folkepension op til seks måneder før deres 65-års fødselsdag. Ansøgere kan dog også vælge at vente og ansøge senere. Det vigtigste er at huske på, at ansøgere først vil modtage folkepension fra den måned, de når pensionsalderen, uanset hvornår de ansøger.

2. Hvem kan modtage folkepension i Danmark?

Folkepension er tilgængelig for alle danskere, som har boet og arbejdet i Danmark i mindst tre år, samt statsborgere i et EU- eller EØS-land, Schweiz eller et land, som Danmark har en socialsikringsaftale med.

3. Hvilken indkomst tæller med i beregningen af folkepensionen?

Folkepensionen beregnes på baggrund af en persons samlede indkomst. Dette inkluderer lønindtægter, pensionsindtægter og formueindtægter. Hvis ansøgeren er gift, indgår ægtefællens indkomst også i beregningen.

4. Kan man modtage andre indkomster og stadig modtage folkepension?

Ja, ansøgere kan modtage andre indkomster og stadig modtage folkepension. Dog kan dette påvirke størrelsen af deres folkepension, da pensionen beregnes på baggrund af en persons samlede indkomst.

5. Hvad skal man gøre, hvis ens ansøgning afvises?

Hvis ens ansøgning om folkepension afvises, er det vigtigt at tage kontakt til kommunen og bede om en forklaring på afvisningen. Der kan være forskellige grunde til afvisningen, og det er muligt at anke afgørelsen.

Konklusion

En blanket til ansøgning om folkepension er vigtig for at sikre, at ansøgere får adgang til folkepension i Danmark. Det er vigtigt at udfylde blanketten grundigt og korrekt med personlige oplysninger, indkomst og arbejdshistorie. Ansøgere skal også dokumentere deres bopæl og ægteskabelige status. Det er også vigtigt at huske på, at folkepensionen beregnes på baggrund af en persons samlede indkomst, og at andre indkomster kan påvirke størrelsen af folkepensionen. Hvis en ansøgning afvises, kan man anke afgørelsen og bede om en forklaring.

Går man automatisk fra førtidspension til folkepension?

Førtidspension er en offentlig ydelse, der gives til personer, der på grund af en varig og alvorlig helbredsmæssig tilstand eller nedsat førlighed har mistet evnen til at tjene til deres eget underhold. Folkepension, derimod, er en ydelse, der gives til alle borgere i Danmark, når de når den pensionsgivende alder. Spørgsmålet er så, når man er på førtidspension, om man så automatisk går over til folkepension, når man når den pensionsgivende alder? Det korte svar er ja, dog er der nogle ting, man skal være opmærksom på.

Førtidspension

Først og fremmest skal man forstå, hvad førtidspension er, og hvornår man er berettiget til denne ydelse. For at få førtidspension skal man opfylde tre betingelser:

1. Man skal have en varig og alvorlig helbredsmæssig tilstand eller nedsat førlighed, som betyder, at man ikke er i stand til at varetage et job på det almindelige arbejdsmarked.

2. Man skal have forsøgt at komme tilbage til arbejdsmarkedet gennem en eller flere inddragelsesplaner.

3. Man skal være under den pensionsgivende alder.

Når man får førtidspension, får man en fast ydelse hver måned, og man er ikke forpligtet til at arbejde eller forsøge at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Folkepension

Folkepension er en ydelse, som alle borgere i Danmark er berettiget til, når de når den pensionsgivende alder. Den pensionsgivende alder afhænger af ens fødselsår og varierer mellem 65 og 67 år. Hvis man har indvandret til Danmark efter sin fødselsdag, kan den pensionsgivende alder være anderledes.

Hvis man bor i Danmark, er det kommunen, der beregner ens folkepensionsalder og udbetaler folkepensionen. Mange vælger at supplere deres folkepension med en privat pension eller en arbejdsmarkedspension for at sikre sig en højere udbetaling hver måned.

Automatisk overgang fra førtidspension til folkepension

Som nævnt går man automatisk fra førtidspension til folkepension, når man når den pensionsgivende alder. Det betyder dog ikke, at man pludselig ikke længere modtager nogen ydelser fra kommunen.

Når man når den pensionsgivende alder, beregner kommunen ens nye ydelser, inkluderet folkepension, og sender et brev om ens nye ydelser. Hvis man har en arbejdsmarkedspension eller en privat pension, vil dette også blive inkluderet i beregningen af ens samlede ydelser.

Nogle mennesker oplever, at de får færre penge i ydelser, når de skifter fra førtidspension til folkepension. Dette kan skyldes, at folkepension har andre regler og beregningsmetoder end førtidspension.

Overgangsordninger

Der findes dog nogle overgangsordninger, som kan hjælpe personer, der går fra førtidspension til folkepension. En overgangsordning kaldet ’garantipension’ kan hjælpe personer, der havde få penge i deres førtidspension, eller som bor sammen med en partner, der har højere indkomst.

Garantipensionen er en ydelse, der sikrer, at ens samlede ydelser aldrig vil være lavere end det, man ville have modtaget i folkepension alene. Hvis ens samlede ydelser (inkluderet folkepension, arbejdsmarkedspension og private pensioner) er lavere end garantipensionen, vil man modtage garantipensionen for at udligne forskellen.

En anden overgangsordning er ’fleksydelse’. Fleksydelse er en ydelse, som personer, der er på førtidspension på grund af en midlertidig lidelse, kan få, når de når den pensionsgivende alder. Fleksydelse er en midlertidig ydelse, og man skal fortsat forsøge at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

FAQs:

Q: Hvornår får man folkepension?
A: Folkepension gives, når man når den pensionsgivende alder. Den pensionsgivende alder varierer mellem 65 og 67 år afhængigt af ens fødselsår.

Q: Hvad er førtidspension?
A: Førtidspension er en ydelse, som gives til personer, der på grund af en varig og alvorlig helbredsmæssig tilstand eller nedsat førlighed har mistet evnen til at tjene til deres eget underhold.

Q: Hvad sker der, når man når den pensionsgivende alder, hvis man er på førtidspension?
A: Man går automatisk fra førtidspension til folkepension, når man når den pensionsgivende alder. Kommunen vil sende et brev om ens nye ydelser.

Q: Kan man få garantipension?
A: Ja, garantipension er en overgangsordning, der sikrer, at ens samlede ydelser aldrig vil være lavere end det, man ville have modtaget i folkepension alene.

Q: Hvad er fleksydelse?
A: Fleksydelse er en ydelse, som personer, der er på førtidspension på grund af en midlertidig lidelse, kan få, når de når den pensionsgivende alder. Fleksydelse er en midlertidig ydelse, og man skal fortsat forsøge at komme tilbage til arbejdsmarkedet.